Sporingsgruppens fangst: Et privatfly, en slæbebåd og en russisk bjælkehytte
Beslaglagt: Siden 2007 har Bagmandspolitiets særlige sporingsgruppe opstøvet og beslaglagt værdier fra kriminelle, så de ikke efter endt afsoning kan fortsætte et liv i sus og dus. Sidste år beslaglagde sporingsgruppen for 106 mio. kr. – mere end nogensinde før i specialenhedens levetid.
»Flyet er noget af det mest eksotiske, vi har prøvet. Det er trods alt ikke hver dag, vi beslaglægger et privatfly.«
Flyet, som Michael Ejlerskov fra Bagmandspolitiets sporingsgruppe taler om, er et Beechcraft 1900D – en topmoderne turboprop med plads til 18 passagerer. Det stod halvvejs splittet ad i en hangar i en mindre lufthavn i Nordjylland, hvor…



