Måske stakket frist: Hjælpsomme danskere slår kolbøtter for at undgå skat

Du kan dele din bil, din bolig, få en til at gøre rent hjemme ved dig, mens du lå græsset hjemme ved en helt tredje. Deleøkonomi bliver et større og større fænomen, men når man bruger de populære tjenester, skal man også huske at betale skat af det, man tjener.

Som det er i dag er det i høj grad op til dig selv at fortælle Skat, hvad du har tjent.

»Det er ikke et område, som Skat bruger mange ressourcer på i øjeblikket. Det tror jeg skyldes, at det er et nyt område. Skat kan pålægge de virksomheder, der formidler kontakten mellem brugerne, at indberette oplysninger om hvem, der har modtaget penge fra dem, men i dag får man ikke nødvendigvis indberettet alle oplysningerne automatisk,« siger Bent Greve, der er medlem af Skatterådet og professor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

En af de danske tjenester, der formidler kontakten mellem brugere af deleøkonomi, er appen Helpfully, der har eksisteret siden september 2014. Her er stifter Jeppe Klausen ikke blevet bedt om at fortælle Skat, hvem der tjener penge gennem appen, hvor man kan tilbyde og søge om alt fra vinduespudsning til børnepasning.

»Vi kan tydeligt se i nogles adfærd, at de gør alt for at undgå, at den økonomiske transaktion går gennem os. Det kan man godt vælge at tolke som om, de ikke er interesserede i at betale skat. Vi gør, hvad vi kan for at opfordre folk til at betale skat, men der er formentlig en masse, der ikke gør det. Det ville de nok heller ikke gøre, selvom de ikke brugte en app til at finde hinanden,« siger Jeppe Klausen.

Når man bruger appen Helpfully foregår alle betalinger elektronisk, så de på den måde er nemme at spore. Men det er stadig op til brugerne selv at indberette deres indkomst til Skat som b-indkomst.

»Problemet er, at man typisk kun indberetter til Skat én gang om året. Selvom folk har en intention om at indberette, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk sker, fordi de glemmer, at de har tjent 200 kr. på at pudse vinduer for et halvt år siden,« siger Jeppe Klausen.

Bare fordi der i øjeblikket ikke er stort fokus på skattebetaling ved deleøkonomi, kan skattesnyderne dog ikke føle sig sikre. Skat kan nemlig til enhver tid bede udbyderne om at indberette oplysningerne.

»Jeg tror, det kommer helt automatisk på sigt, at de tjenesteformidlerne vil blive bedt om at indberette. Jeg tror ikke, at folk der gør det skal regne med, at det ikke bliver opdaget på sigt, men lige nu er det ikke alt, der bliver opdaget,« siger Bent Greve.

Han mener også, at det på sigt vil blive et område, som Skat bruger flere ressourcer på.

»Jeg tror, Skat bliver nødt til på sigt at sikre, at der ikke er en større del af indkomstskattegrundlaget, der går uden om skattesystemet,« siger Bent Greve.

Dansk Erhverv, der er brancheorganisation for nogle af de virksomheder, der konkurrerer med de ydelser, der bliver leveret gennem deleøkonomien, så da også gerne et større fokus på området allerede nu.

»Vi kan opfordre Skat til at sikre, at der er en kontrol af virksomhederne, og at de indberetter, hvem der tjener penge gennem dem. I takt med at det bliver mere og mere udbredt, er det klart, at hvis der er nogle, der er i direkte konkurrence med virksomhederne, som ikke betaler Skat, så har de en konkurrencefordel, og så er det et problem for virksomhederne,« siger Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Han henviser til, at i Skats rapport over kontrolaktiviteter for 2015 nævnes ordet deleøkonomi ikke en eneste gang.

”Skat prioriterer sin indsats i forhold til væsentlighed og risiko, hvilket bl.a. sker på baggrund af undersøgelser om borgere og virksomheders regelefterlevelse. Det vil sige, at Skat løbende vurderer, om der er behov for et øget fokus på et bestemt område,” skriver Skat i en mail til Finans.

Derudover vil Skat ikke kommentere sagen.