Fortsæt til indhold

Tysk forsikringsgigant overrasker på alle parametre

Den tyske forsikringskæmpe og kapitalforvalter Allianz har overrasket markedet positivt med sit regnskab for andet kvartal, der blandt andet indeholdt en bedre end ventet bundlinje.

Erhverv
Ritzau Finans

Ud af andet kvartal kommer selskabet med et nettooverskud på 2,02 mia. euro, hvilket var mere end de 1,79 mia. euro, som analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret. Samtidig var det en fremgang i forhold til sidste års andet kvartal, hvor nettooverskuddet lød på 1,76 mia. euro.

I dette års andet kvartal har Allianz en combined ratio inden for hovedsegmentet er endt på 93,5 pct. i kvartalet mod et estimat på 94,6 pct. blandt analytikerne. En højere combined ratio betyder højere udbetalinger til forsikringstagerne set i forhold til indtægterne.

På driften er der også en positiv overraskelse, da det tyske forsikringsselskab har landet et driftsresultat (EBIT) på 2,84 mia. euro, hvilket var bedre end resultatet i sidste års andet kvartal, hvor der stod 2,77 mia. euro ud for samme post.

For helåret fastholder Allianz sine forventninger om at lande et driftsresultat i den øvre ende af 10,8 mia. euro.

Artiklens emner
Allianz