Frasolgte ejendomme skærer bid af omsætningen i Sanistål
Frasolgte ejendomme tynger omsætningen i Sanistål, der i andet kvartal 2015 kom ud med omsætning i kvartalet på 1005 mio. kr. mod 1076 mio. kr. i samme periode sidste år.
- Frasolgte aktiviteter medvirker til periodens tilbagegang i aktiviteten. Herudover kan omsætningsudviklingen primært henføres til det danske marked, mens omsætningen i Østeuropa viste en positiv udvikling og Tyskland var på niveau med sidste år, skriver selskabet i regnskabet torsdag middag.
Resultatet af primær drift (EBIT) for 2. kvartal 2015 udgjorde 9 mio. kr. og var på niveau med samme periode sidste år.
Bruttoavancen i kvartalet udgjorde 233 mio. kr. og var på niveau med samme periode sidste år. Bruttoavanceprocenten udgjorde 23,2 pct. i kvartalet mod 21,8 pct. for samme periode sidste år.
- Andre eksterne omkostninger i andet kvartal 2015 udgjorde 58 mio. kr. mod 65 mio. kr. i samme periode sidste år. Reduktionen kan henføres til opnåede besparelser på ejendomsomkostninger samt tilbageførsel af debitorhensættelser som følge af reduceret egenrisiko, skriver Sanistål.
Sanistål fastholder forventningerne til 2015 og venter fortsat et resultat af den primære drift (EBIT) på 90-120 mio. kr. Det var salget af en lagerejendom i Aalborg, der førte til en opjustering af årets primære drift (EBIT) med 10 mio. kr. i juli.
Tabel med udvalgte tal fra Saniståls regnskab:
Mio. kr. |
2. kvartal 2015 |
2. kvartal 2014 |
Omsætning |
1.005 |
1.076 |
Bruttoavance |
233 |
235 |
EBITDA |
23 |
24 |
EBIT |
9 |
9 |
Resultat før skat |
6 |
-3 |
Nettoresultat |
7 |
-2 |
/ritzau/FINANS