Danskere opfinder sikkert atomkraftværk - men Danmark vil ikke røre det

Det startede med, at fem fysikere mødtes jævnligt over hjemmebrygget øl. Det udviklede sig til, at de nu har designet et thorium atomkraftværk, som de håber kan løse verdens klima- og energiproblemer.

Alt er gennemregnet og teoretisk bevist. Designet er endda blevet evalueret i en rapport til den engelske stat.

»Kina er i gang med udviklingen af flydende saltreaktorer, så hvorfor skulle England ikke være i gang. Derfor har de udarbejdet en rapport om mulighederne for det, hvor vores design kom med,« siger Troels Schönfeldt, medstifter og udviklingschef i start-up virksomheden Seaborg Technologies.

Rapporten lavede ikke en rangering af de forskellige design, men den anerkendte, at den danske model kunne lade sig gøre at bygge.

»For et år siden grinede folk af os. Men vi har vist det akademiske miljø, at vi har noget at have det i, og den britiske rapport viser nu folk uden for det akademiske miljø, at vi har noget at have det i,« siger Troels Schönfeldt.

I andre lande er forskere også ved at få øjnene op for teknologien bag danskernes design, de såkaldte saltreaktorer.

Der er flere konkurrerende start-up virksomheder på verdensplan, og en af dem har endda Bill Gates i ryggen, mens en anden har Peter Theil, siger Troels Schönfeldt.

»Vi håber så at kunne få funding, så vi kan blive en konkurrent i det her, fordi vores design altså er smartere,« siger han.

Det danske design skiller sig ud ved at kunne køre på gammelt atomaffald samtidig med, at det er fysisk umuligt for reaktoren at nedsmelte.

»Reaktoren kan ikke løbe løbsk ligesom i Tjernobyl, hvor kølingen pludselig stoppede. Det kører på ren fysik, og det, synes vi, er en gigantisk fordel, som er værd at investere i. Stiger temperaturen i vores reaktor, så slukker energiproduktionen, og så vil temperaturen langsomt falde,« siger Troels Schönfeldt.

Fysikerne kan dog ikke skaffe kapital fra danske fonde til at videreudvikle projektet, da det strider imod Danmarks nej til atomkraftværker.

»Det er absurd, at Danmark ikke satser på det her område, når markedet er så stort. De er jo i gang med udviklingen i Kina, så der skal reageres lidt hurtigt, hvis Danmark vil være med,« siger Troels Schönfeldt.

Det engelske selskab Energy Process Development, som udarbejdede rapporten for den engelske stat, har til gengæld vist interesse i et samarbejde med danskerne om projektet.

»Så det er en mulighed for os, hvor vi så håber at kunne få nogle penge til videreudvikling og gerne en protoype senere hen,« siger Troels Schönfeldt.

Den britiske rapport vurderer, at de hurtigste projekter vil kunne være på markedet om otte år.

Det danske design er baseret på nogle humanistiske og bæredygtige overvejelser. For det første skal det være fysisk umuligt for værket at nedsmelte for at undgå ulykker med radioaktivitet. Det betyder også, at energien bliver billigere, da sikkerhedsomkostningerne spares væk.

For det andet skal værket ikke kunne producere affald, der kan bruges til våben, eller som skal deponeres i flere hundredtusinde år. Det er fysikerne kommet omkring ved at bruge gammelt atomaffald til at køre værket på. Det atomaffald, som kommer ud af værket, skal kun deponeres i nogle hundrede år, og det er ubrugeligt til våben.

»Det er et red-verden projekt, som vi har arbejdet på i vores fritid. Vi regner med, at energien fra vores design er konkurrencedygtigt med det billigste på markedet, kulkraftværker. På den måde håber vi på, at vores atomkraftværk kan nedbringe forureningen og øge levestandarden,« siger Troels Schönfeldt.

Teknologien bag det nye design bygger på opfindelser helt tilbage fra 1950'erne.

»Det her en teknologi, som vil have en helt sindssyg indflydelse på klimaforandringer, hvis det slår igennem. Og fordi den er så billig, så ville man også kunne komme ud af fattigdom mange steder,« siger Troels Schönfeldt.

Dengang gik man dog væk fra teknologien, fordi der var problemer med materialer og sandsynligvis også af den grund, at den ikke kunne bruges til atomvåben. Det er dog ikke et problem i dag, da våben ikke er målet og udviklingen i materialer er kommet langt siden da, forklarer Troels Schönfeldt.