Vola-arvinger i nyt slagsmål med familiefond
Bestyrelsen for Verner Overgaards Familiefond er begyndt at søge efter legatmodtagere uden for Vola-dynastiet. Det er i strid med både vedtægter og stifterens vilje, mener familiemedlemmer, der har klaget.
Formanden for Verner Overgaards Familiefond, Otto Bisgaard, bringer endnu en gang blodet i kog hos stifter Verner Overgaards efterkommere.
Bestyrelsen er nemlig begyndt at søge efter modtagere af legater fra fondens millionformue uden for Vola-familien Overgaard. Det sker, netop som efterkommerne er utilfredse med, at deres legater svinder i størrelse.
»Ved at efterlyse glade modtagere af legat uden for familien Overgaard sigter Bestyrelsen i den grad uden for hensigten med Verner Overgaards Familiefond – ikke blot i dens ord, men også i dens ånd,« lyder det fra Rima Overgaard, barnebarn til Verner Overgaard, i en e-mail til Erhvervsstyrelsen.
Den omstridte familiefond har en formue på lidt mere end 100 mio. kr., som stammer fra stifter Verner Overgaard samt armaturvirksomheden Vola, som fonden tidligere har været medejer af.
Ved at efterlyse glade modtagere af legat uden for familien Overgaard sigter Bestyrelsen i den grad uden for hensigten med Verner Overgaards Familiefond
En del af fondens penge er gennem årene blevet givet i legater til Verner Overgaards efterkommere, men fondsbestyrelsen sigter nu bredere.
»Under hensyn til fondens formål, som også omtaler støtte til andre end stifters efterkommere, har Fondsbestyrelsen udfoldet bestræbelser for at tiltrække ansøgninger fra andre end stifters efterkommere,« skriver bestyrelsesformand Otto Bisgaard til Erhvervsstyrelsen.
Korrespondancen med Erhvervsstyrelsen, som Finans har fået aktindsigt i, skyldes, at Rima Overgaard samt flere andre efterkommere af Verner Overgaard har klaget til styrelsen over fondens bestyrelse.
Dele af Overgaard-familien mener, at bestyrelsen ikke forvalter formuen ordentligt. Det har formand Otto Bisgaard afvist.
Fondens jagt efter ansøgere uden for familien kommer konkret til udtryk ved, at fonden har fået en hjemmeside, at den er blevet del af legathåndbogen, og at fonden har bedt uddannelsesinstitutioner om at fortælle om legaterne.
Fondens formål er ifølge vedtægterne »at yde legater til mine efterkommere eller andre, i øvrigt efter bestyrelsens skøn,« som stifter Verner Overgaard oprindeligt formulerede det.
Bestyrelsen mener på den baggrund, at det er helt efter bogen at søge efter legatmodtagere uden for familien. Den opfattelse er man helt uenig i blandt flere af stifterens efterkommere, hvor Rima Overgaard fører ordet på vegne af også Lisbet Overgaard og Iben Overgaard, som begge er døtre af stifteren.
»Vi er godt klar over den bisætning i fondens vedtægter, der hedder ’andre, i øvrigt efter bestyrelsens skøn’, men dette har aldrig været fondens hovedformål. Dette har snarere været en sikkerhedsventil, således at det har æret muligt at tildele legat til personer uden for familien Overgaard som tak for en særlig indsats til enten familien Overgaard eller VOLA,« skriver Rima Overgaard.
Bestyrelsen mener imidlertid at kende til en anden vilje fra stifterens side.
»Verner Overgaard stiftede oprindeligt VOLA, som bl.a. producerer armaturer, og i hans ånd har fonden fokus på støtte til dygtiggørelse indenfor design,« fremgår det af fondens hjemmeside.
Det har ikke været muligt at få fondens formand, tidligere byretspræsident Otto Bisgaard, til at forklare, hvor man har oplysningerne om Vola-stifterens ånd fra.
Det er i sidste ende Erhvervsstyrelsen, der som tilsynsyndighed kan gribe ind, hvis bestyrelsen handler i strid mod formålet
Rasmus Feldthusen er juraprofessor på Københavns Universitet og forsker bl.a. i fonde. Han ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men siger generelt:
»Det er bestyrelsen, der har til opgave at fortolke og udmønte fondens formål. Bestyrelsen skal i den forbindelse sørge for, at alsidigheden i formålet opfyldes, og at der ikke foretages for ensidige begunstigelser i forbindelse med fondens uddelinger. Det er i sidste ende Erhvervsstyrelsen, der som tilsynsyndighed kan gribe ind, hvis bestyrelsen handler i strid mod formålet.”
I yderste konsekvens kan styrelsen beslutte at afsætte bestyrelsen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Sagen bliver særligt spidsfindig af, at det ikke længere er familien, der kontrollerer familiefonden.
Da Verner Overgaard stiftede fonden, satte han sig selv i spidsen og valgte at gøre bestyrelsen selvsupplerende. Sønnerne Carsten og Poul Verner Overgaard fik sæde i bestyrelsen og kunne føre faderens værk videre.
Men sønnerne sidder ikke længere i bestyrelsen. Den er derimod udpeget af myndighederne, efter at to bestyrelsesmedlemmer blev smidt på porten i 2011. Det skete, bl.a. fordi fonden havde solgt sine aktier i Vola til de to sønner til det, der er blevet vurderet til underpris, mens sønnerne selv sad i fondsbestyrelsen.
Det er jo ikke deres penge, men fondens
Bestyrelsesformand Otto Bisgaard har, til efterkommernes store fortrydelse, også tidligere illustreret, at fondens formue efter hans opfattelse ikke nødvendigvis tilkommer dem.
Fonden har nemlig lagt sag an mod flere personer som følge af de kontroversielle aktiehandler. Da Finans i januar spurgte Otto Bisgaard, om han kunne forstå, at efterkommerne undrede sig over, at retssagen, som blev anlagt i 2012, endnu ikke var afsluttet, lød svaret:
»Nej, det kan jeg ikke - for det er jo ikke deres penge, men fondens.«