Dit studiejob kan afgøre, hvad du tjener som voksen

Der er ikke helt ligegyldigt, hvad man får tiden til at gå med ved siden af studiet, hvis man drømmer om at komme hurtigt i job og få en højere løn.

Det gælder i hvert fald for 636 nyuddannede ingeniører. Ingeniørforeningen IDA har fulgt dimittender fra årgangene 2012, 2013 og 2014. Deres løndata viser, at de civilingeniører, der har haft et relevant studiejob, har hentet en startløn, der er 1.043 kr. højere end de dimittender, der ikke har. For diplomingeniører er forskellen 1.400 kr. i gennemsnit.

»Vi ved, at dimittender med et studierelevant job også er dem, der hurtigst lander et job og kommer i gang med deres karriere. Et studierelevant arbejde er kort og godt en af de allerbedste anbefalinger, du kan skrive på dit cv som nyuddannet,« siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, er det en rimelig konklusion at drage, at et relevant studiejob er lig med højere løn og hurtigere ansættelse. Det mener professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, som også vurderer, at lønforskellen på 1.000 til 1.400 kr. er realistisk.

»Det, at du har livserfaring og netværk og kan tage initiativ, tæller i mange arbejdsgiveres karakterbog. Hvis du har haft et studierelevant arbejde, begynder du ikke fra nulpunktet. Din produktivitet ligger på et højere niveau,« siger han.

Høje karakterer og udlandsophold er ikke nødvendigvis lige så afgørende for, om man får en god start på arbejdsmarkedet, som det at vise initiativ i jobsøgningen, mener han.

»Vi ved fra undersøgelser, at jo senere du får et job, des lavere en startløn får du, og det påvirker dit lønniveau de næste 5 til 10 år. Det er vigtigt, du kommer i gang rimelig hurtigt,« siger han.

I den faglige organisation DJØF kan man ikke sætte kroner og øre på fordelene, men ifølge rådgivningschef Mette Knudsen giver et studierelevant job bedre forudsætninger for at forhandle løn og andre arbejdsforhold, når man træder ud på arbejdsmarkedet.

Det skyldes både, at man allerede har noget relevant at byde ind med, og at man muligvis har flere tilbud på hånden og dermed flere forhandlingsmuligheder, fortæller Mette Knudsen.

Desuden er erfaring fra et studierelevant arbejde noget, chefer i både det private og offentlige vægter højt.

I juli bad DJØF 454 af sine medlemmer, der er ansvarlige for at rekruttere, om at pege på de tre kompetencer, de lægger vægt på, når de rekrutterer unge eller nyuddannede medarbejdere.

Mens 86 pct. kigger efter personlige kompetencer, kommer erfaring fra et relevant studiejob på en andenplads med 70 pct. Springet ned til tredjepladsen er større. 30 pct. af respondenterne mener, at høje karakterer er vigtige.

»Nogle er ambitiøse på den måde, at de satser udelukkende på høje karakterer og vil ikke have et studiejob til at distrahere dem fra deres studie. Der viser undersøgelsen, at man mister noget af det, rigtig mange arbejdsgivere lægger vægt på. Dermed ikke sagt, at hvis du har et relevant studiejob, behøver du ikke have gode karakterer. Men gode karakterer uden relevant erfaring er ikke nødvendigvis den bedste kombination,« siger Mette Knudsen.

Ifølge undersøgelsen fra DJØF lægger kun 12 pct. af de rekrutteringsansvarlige vægt på, om man har anden erhervserfaring. Kan man ikke finde et studierelevant job, er Mette Knudsens råd dog alligevel, at man ser sig om efter et job, der har potentiale for, at det kan udvikle sig.

»Der er nogle studiejob, som ikke er studierelevante her og nu, men som har potentiale til at udvikle sig til at blive det, hvis man f.eks. kommer ind i en større organisation, hvor det vil have en rigtig positiv effekt at være begyndt på gulvet. Noget af det, vi ser i praksis, er f.eks. studerende, der kommer ind i Dansk Supermarked og sidder ved kassen. Hvis de gør det rigtig godt, og gør et godt indtryk, står de ualmindelig godt, hvis der åbner sig et job i eksempelvis administrationen,« siger hun.