Banken til iværksætteren: Få styr på dette, før du beder os om penge
Dansk Iværksætterforening efterlyser klare retningslinjer for bankernes forventninger til iværksættere, der søger finansiering.
Efter finanskrisen har bankerne strammet op. Derfor går en lang række iværksættere forgæves efter lån i banken, når de skal finde kapital til at stable en virksomhed på benene.
Både Finansrådet, som er interesseorganisation for de danske banker, og Dansk Iværksætterforening peger på, at mange spirende virksomheder mangler forståelse for, hvordan de skal agere, når de sidder over for en bankrådgiver.
Ifølge Finansrådet er regel nummer et lysende klar: Det er ikke bankernes opgave at udlåne risikovillig kapital.
Har man først erkendt det princip, og har man sparret egenkapital eller friværdi sammen, kan banken lettere overtales til at udstede et lån. Formanden for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø, mener, at man viser god velvilje, hvis man selv sørger for 20 pct. i risikovillig kapital. Finansrådet vil ikke pege på en tilsvarende model, da størrelsesordenen vil være individuel for hver virksomhed.
Uanset kan økonomisk næppe stå alene. Finansrådet har udarbejdet en række råd til, hvad bankerne forventer af virksomhedernes forberedelse.
Forberedelserne kan med fordel samles i en forretningsplan. En beskrivelse af virksomheden og en plan for driften og udviklingen, som først og fremmest bør laves for virksomhedens egen skyld. En sidegevinst er, at banken kan bruge den som udgangspunkt i kreditvurderingen, lyder det fra Finansrådet.
- Hvorfor er idéen god? Forrest i din forretningsplan skal du helt kort fortælle, hvilket problem eller hvilken udfordring du vil løse med din virksomhed, hvorfor dit produkt eller din serviceydelse er løsningen på det, samt hvorfor kunderne vil betale den pris, du kræver. Økonomien og budgetterne er vigtige for banken, men det er mindst lige så vigtigt for din erhvervsrådgiver at mærke, at du brænder for din idé og har gjort dig nogle tanker om, hvordan din virksomhed kan eksistere på markedet. Overvej f.eks., hvad du vil sælge, og hvad produktets særlige karakteristika er. Kræver dit produkt særlige tilladelser, og hvor lang er produktets holdbarhed?
- Kend dit marked. Du skal vide, hvor dine kunder er, så du kan nå ud til dem. Afhængig af, hvilken idé din virksomhed er baseret på, kan du f.eks. vælge en eller flere byer, større afgrænsede områder - f.eks. Østjylland, Fyn og Sjælland, Øresundsregionen eller hovedstadsregionen. Det kan også være Danmark som helhed eller eksportmarkedet i Tyskland eller Skandinavien. Overvej den historiske udvikling og konkurrencen på det marked, du har i tankerne. Hvem er konkurrenternes kunder, og er der efterspørgsel på netop dit produkt?
- Overvej markedsføringen. Du kan selv sælge dine produkter, eller du kan vælge andre kanaler (agenter, forhandlere, internet) afhængig af produkter og serviceydelser. Mulighederne for at sælge et produkt er mange. Husk at bestemme dig for, hvor mange ressourcer du vil bruge på markedsføringen.
- Kend dine styrker, svagheder og trusler. En såkaldt SWOT-analyse hjælper med finde frem til virksomhedens stærke (strengths) og svage (weaknesses) sider samt muligheder (opportunities) og trusler (threats). Inden du går i gang med at lave din SWOT-analyse, skal du overveje følgende. Hvordan ser virksomheden ud om et til fem år? Hvordan kommer virksomheden dertil via mål, delmål og handlingsplaner? Hvilke stærke og svage sider har planen? Hvilke trusler og muligheder skal imødeses?
- Personlige forudsætninger. Dine forudsætninger, evner, interesser og kompetencer er motoren, der får virksomheden til at køre. Derfor skal du investere i dig selv og prioritere din fortsatte udvikling. Overvej f.eks. motivet for at starte en virksomhed, hvordan dit netværk ser ud, og om du vil arbejde deltid eller fuld tid. Kan du være begrænset af konkurrenceklausuler eller lignende fra tidligere arbejdspladser?
- Overvej dit team. Hvor mange ansatte har du brug for nu og på længere sigt, og hvad bliver deres lønforhold? Overvej, om det er nødvvendigt at inddrage et rekrutteringsfirma, og hvad du ønsker af medarbejdernes baggrund og ansættelseskontrakter.
- Tjek dit budget, og tjek det igen. Vær realistisk omkring salgsmål og udgifter, selvom du vil vise banken, at du kan leve på en sten. Dit samarbejde med banken får en dårlig start, hvis din kassekredit skal forhøjes efter en kort periode, eller du skal have et tillægslån, fordi du har overset nogle beløb.
- Ét budget rækker ikke. Finansrådet anbefaler, at du stiller velforberedt op med privatbudget, etablieringsbudget med et overslag for omkostningen på etableringen af virksomheden, driftsbudget med forventede indtægter og udgifter, likviditetsbudget og statusbudget med opgørelse over aktiver og passiver. Regionale væksthuse kan hjælpe med at udarbejde budgetterne.
- Gå i dybden med økonomien. Effektiv økonomistyring handler om at være konsekvent. Beslut dig derfor for, hvilke politikker du vil anvende inden for forskellige områder. F.eks. priser og eventuel prisdifferentiering (f.eks. ved at tilbyde produktet i forskellige kvaliteter), rabatter (f.eks. introduktions-, sæson- eller mængderabatter, bonussystemer) og betalingsbetingelser og håndtering af dårlige betalere – herunder indgåelse af klare aftaler med kunderne herom.
- Fyld tasken med bilag. Din erhvervsrådgiver skal have dine budgetter til gennemlæsning, men der er også nogle andre dokumenter, der har afgørende betydning for, om din rådgiver godkender finansieringen af din idé. Herunder den nyeste slutopgørelse, offentlig ejendomsvurdering og låneoversigt over kreditforeningslån. Dertil indgåede aftaler med kunder og eventuelle udkast til samarbejdsaftaler og underskrevne kontrakter om køb af produkter og serviceydelser. Gå gerne i detaljen med oversigtsplaner, lokaleindretning.
