Fik du en god ide? Det er næppe nok i banken

Tiden, da du kunne få et banklån på dit glatte ansigt og en god idé, er forbi.

Bankerne er blevet forsigtige med at låne penge ud, og iværksætterne er ikke klædt godt nok på til at præsentere en samlet forretningsplan. Derfor må mange spirende virksomheder gå fra bankmøder med uforrettet sag.

»Hvis man er lønmodtager og skal låne penge til en ny bil, ved man, man skal have sin årsopgørelse og de seneste tre lønsedler med i banken. En iværksætter kunne i gamle dage bare gå ned og få et lån, og sådan er det ikke mere. Bankerne har ikke været ude og fortælle, hvordan en iværksætter skal agere i dag, hvis man gerne vil have et lån i banken,« siger formanden for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø.

Det fremgår bl.a. af iværksætterundersøgelsen for 2015, som Dansk Iværksætterforening og Iværk&Vækst netop har offentliggjort.

Undersøgelsen viser, at blandt de iværksættere, der har været i stand til at hente kapital til deres virksomhed i 2015, har bare 38,71 pct. opnået kapitalen gennem klassisk bankfinansiering uden hjælp fra vækstfonde. Det antal er styrtdykket fra et niveau på 58,82 pct. i fjor og 62 pct. i 2012.

Til gengæld har 51,61 pct. i år fået kapital gennem private investorer. Det er en stigning fra 32 pct. i 2012. Det skyldes bl.a., at iværksætterne søger alternative finansieringsformer og vælger banken som sidste udvej, fordi de ved, det er svært at få lån, mener Christian Walther Øyrabø.

»Det er helt klart et billede, der er ved at opstå. Iværksætterne vil i langt højere grad prøve at finde pengene alle mulige andre steder, fordi de ved, det er så svært. I gamle dage gik man i banken først. Nu er det omvendt,« siger han.

Ifølge Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet, som er interesseorganistation for de danske banker, bliver der lånt penge ud til iværksættere hver uge. Hvis man både kommer med en god idé og risikovillig kapital eller kaution i form af eksempelvis sikkerhed i en ejendom, er det også til at få et bank- eller realkreditlån.

Men hvordan skal vi få gang i væksten og erhvervslivet, hvis ikke bankerne kan eller vil investere i iværksætterne?

»Iværksættere har ikke kun har brug for et banklån. De har først og fremmest brug for risikovillig kapital - altså ikke gældskapital. Risikovillig kapital er ikke noget, man henter i bankerne. Hvis man vil starte ny virksomhed, er det vigtigt, at man selv kommer med kapital i form af opsparring eller lån fra familie og venner, så der er noget at stå imod med, hvis virksomheden begynder at tabe penge,« siger Niels Storm Stenbæk.

Han mener, at det er lettere at få et lån nu end for tre til fire år siden, selvom der »naturligt nok« er blevet strammet op efter finanskrisen. Iværksætterundersøgelsen viser ikke desto mindre, at virksomhedernes erfaring med at gå i banken er vedvarende dårlig.

Godt 66 pct. af respondenterne oplever, at bankerne har en dårlig eller meget dårlig indstilling til iværksættere, der søger finansiering. Det niveau er højere end de seneste tre år, og det skyldes bl.a., at bankerne ikke er gode nok til at kommunikere, hvad de forventer af iværksætternes forberedelse, mener Christian Walther Øyrabø.

»Det er selvfølgelig beklageligt, hvis iværksætterne har den opfattelse. Alle er meget velkomne i banken, og det skal de også føle. Vi ser rigtig gerne, at der kommer flere kunder i banken, og den potentielle iværksætter skal også komme. Vi vil dog godt stille krav til, at de skal være lidt forberedte, når de møder op i banken,« siger Niels Storm Stenbæk og fortsætter:

»Virksomhederne er nødt til selv at have hånden på kogepladen. Bankerne lever jo af at låne penge ud og få dem igen, så der skal være en vis sikkerhed. Vi skal ikke tage det første tab.«

Idéen kan nemlig ikke stå alene. Iværksætteren skal forberede sig med en forretningsplan, der indeholder budget, overvejelser om kundesegmentet, markedet, investeringsbudgettet og produktets levetid og efterspørgsel. Og selvom iværksætterne er blevet bedre til at forberede sig, får mange virksomheder altså fortsat nej til lån.

»Hvis du kun kan arbejde med at få gode idéer, men ikke drive forretning, så skal du finde nogen andre, der kan hjælpe dig med det. Det kan være, at du skal afgive noget bestemmelse i din virksomhed, men det må være en fair pris at betale for at få den hjælp,« siger Niels Storm Stenbæk.

Christian Walther Øyrabø understreger, at det er vigtigt at have forståelse for, at bankerne ikke yder risikovillig kapital, men påpeger, at kravene skal kommunikeres bedre. De iværksættere, der før fik lån og nu får afslag, er typisk dem, der ikke har opbygget friværdi i boligen eller sparret op.

»Nogle får nej, fordi de har dårlige projekter, og det skal iværksættere også nogle gange lytte til. Den gruppe, der har dårlige projekter, fik nej før i tiden, det får de også nu og i fremtiden, og det er okay. Men samfundet og bankerne har ikke været gode nok til at gå ud og sige, at du skal have økonomiske overarme, før du bliver iværksætter,« siger Christian Walther Øyrabø.

Iværksætterne søger i stedet muligheder som private business angels, crowdfunding, crowdlending og private investorer, og det kan blive et massivt problem for bankerne i sidste ende, mener Dansk Iværksætterforening. Når virksomhederne får succes, risikerer bankerne nemlig at gå glip af den afledte forretning.

»Det kan godt være, at banken ikke vil tage den risikable del af forretningen, når du starter, men når du kommer ud på den anden side som iværksætter, skal du til at finansiere firmabil og lager samt realkreditlån og forretningsudvidelser. Al den forretning står i fremtiden på spil for bankerne, for iværksætterne har lært at afsøge andre finansielle instrumenter,« siger Christian Walther Øyrabø.

Han henviser til, at man i eksempelvis USA allerede ser, at bankerne kun står for omkring en fjerdedel af iværksættermarkedet. Danmark er ligeledes på vej i en retning, hvor bankerne taber terræn, og det sår vil aldrig hele, konstaterer han.

For at undgå, at parterne skilles helt, har Dansk Iværksætterforening inviteret Finansrådet til at tage plads i det nyetablerede iværksætterråd, som skal fungere for et samlende organ for iværksættermiljøet og råbe politikerne op med samlet røst. Bl.a. så de holder op med at sætte barrierer op for bankerne og dermed erhvervslivet og væksten, mener Christian Walther Øyraby.

»Vi har tidligere været meget kritiske over for banker. Jeg synes, at politikerne på Christiansborg skulle begynde at kigge på, om bankerne ikke skulle have noget af deres råderum tilbage. Så kan vi begynde at svine bankerne til igen bagefter, hvis de ikke udnytter det råderum,« siger han.

Finansrådet har ikke officielt sat sig i rådet, men deltog bl.a. i iværksætterforeningens topmøde tirsdag. Fra cheføkonom Niels Storm Stenbæk lyder beskeden, at man er klar til mere dialog.

»Vi er helt opmærksomme på, at mindre virksomheder og iværksættere synes det er svært at rejse kapital. Vi sætter os meget gerne sammen med iværksætterforeningen.«