Fortsæt til indhold

Onlinegiganten Amazon går offline

Den amerikanske banebrydende onlinegigant Amazon har været den ledende frontkæmper i udfordringerne med at tjene penge på online-handel.

Erhverv
Aktiefokus

Den kamp ser nu ud til at lykkedes efter de seneste to positive kvartalsregnskaber, men i samme ombæring går Amazon nu også offline for første gang.

Amazon har nemlig åbnet sin først bogbutik i Seattle, hvor kunderne kan læse i bøger, der er udvalgt efter Amazons ratinger fra online-handlen.

Den fysiske butik bliver en såkaldt flagskibsbutik i Seattle’s University Village.

Amazons vicepresident Jennifer Cast fortæller, at butikkens design får et twist, idet bøgerne vil blive placeret med fronten ud mod kunderne, så de ikke skal nærstudere bogryggen.

Priserne i den fysiske butik vil være identiske med onlinepriserne, lover Amazon.

Konceptet for offlinebutikken er, at den skal være et udstillingsvindue for forfattere og deres værker, hvilket betyder, at Amazons mål ikke er at få mast så mange titler som muligt ind i butikken.

Derudover garanterer Amazon, at priserne i butikken bliver på samme lave niveau som på nettet.

Elektroniske værktøjer til e-bøger eller online-handle vil også komme på hylderne, så kunderne kan købe Kindles og andre tablets.

Kunderne kan også bestille bøger online og afhente dem i butikken.

»Vi har fuldt fokus på denne butik. Vi håber, at der kommer andre butikker, men nu må vi se,« lyder svaret fra vicepresident Jennifer Cast til Arstechica.

Artiklens emner
Amazon