Erhverv

Sydbank: Højere priser er en god nyhed for telesektoren

Det er en god nyhed for den danske telesektor - og dermed blandt andet TDC - at lavprisselskabet Oister har hævet priserne på sit billigste abonnement, så alle de store teleselskaber nu har taget de billigste tilbud af produkthylderne.

Artiklens øverste billede

Det vurderer Morten Imsgard, der følger den danske telesektor som senioranalytiker i Sydbank, efter at Oister, ejet af "3", har hævet prisen på sit billigste abonnement med 10 kr. til 89 kr. om måneden.

- På den korte bane så er det ret ubetydeligt, da tilbuddet kun henvender sig til nye kunder, og der går lang tid, inden det for alvor får en effekt rent indtjeningsmæssigt.

- Men det er et stærkt signal, og for branchen er det vigtigt, at Oister nu også er hoppet med på vognen, for det giver et håb om, at man kan indføre en vis form for prisdisciplin, siger Morten Imsgard til Ritzau Finans.

Med prisforhøjelsen hos Oister har de fire store teleselskaber fjernet de laveste priser i markedet. Det var TDC, der startede med at hæve priserne på de billigste mobilabonnementer i starten af oktober, og efterfølgende fulgte Telia og Telenor trop.

Morten Imsgard fra Sydbank peger på, at det på den lange bane er meget uvist, om tiltagene får den store effekt, da selskaberne ikke har været specielt disciplinerede med at holde priserne, hvis man ser tilbage i tiden.

- Branchen har rent historisk været rigtig, rigtig dårlige til at bevare priserne, og der skal ikke meget til, før at et af selskaberne bryder ud af det her og lokker kunderne ind med lave priser, siger Morten Imsgard.

Han vurderer heller ikke, at de seneste prisforhøjelser kommer til at starte en ny lavine af lignende tiltag, da det blot åbner for mere konkurrence.

- Jeg forventer ikke, at de her stigninger bliver hverdag. Det nemmeste skridt er at fjerne de helt billigste abonnementer, siger han.

- Så snart man kommer lidt højere op i pris, så begynder der at komme rigtig mange incitamenter for at sænke priserne, og man giver plads til, at der kan komme en ny spiller på banen, som man så det med Onfone for år tilbage, der smadrede markedet, siger Morten Imsgard.

Investorerne på aktiemarkedet tager pænt imod prisforhøjelsen fra Oister. TDC-aktien stiger torsdag formiddag med 1,4 pct. til 38,01 kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.