Landmænd bliver malket af realkreditten

Der er blevet skruet voldsomt op for prisen på landmænds realkreditlån, selv om tab og nedskrivninger på lånene er yderst begrænsede.

Landets realkreditselskaber har tabt 982 mio. kr. på landbrugskunder, siden finanskrisen satte ind i 2007 og frem til 2015. Det lave tabsniveau er fortsat i 2015, hvor landets største udlåner til landbrug, Nykredit, har tabt 57 mio. kr. i årets første ni måneder, mens den næststørste udlåner, DLR Kredit, melder om tab på under 20 mio. kr.

Det skal ses i forhold til, at landmændenes årlige bidragsbetalinger (Gebyr, som låntager betaler for administration af lånet og dækker realkreditinstituttets udgifter og tab er mere end fordoblet fra 700 mio. kr. i 2007 til 1,6 mia. kr. sidste år. Det bringer deres samlede betaling til realkreditselskaberne op på 9,6 mia. kr. i årene 2007-2014.

»Realkreditselskaberne har overkompenseret og hævet satserne langt mere, end der er belæg for, når man ser på de samlede tab og forventede fremtidige tab - afspejlet i nedskrivningerne,« siger Troels Schmidt, analytiker i Agrocura, der rådgiver landmænd.

Lave tab og nedskrivninger er dog ikke nok til, at der er udsigt til en nedsættelse af de forhadte bidragssatser.

»Selv om landmændene egentlig er gode betalere, er der ingen udsigt til, at bidragssatserne på deres lån kan sættes ned. Årsagen er, at vi skal overholde skærpede regulatoriske krav, som ligger meget over det, man måske umiddelbart vil betragte som den faktiske risiko for tab,« siger Jens Kr. A. Møller, adm. direktør i DLR Kredit.

Nykredit peger på, at selskabet skal polstre sig med et gigantbeløb de kommende år.

»Det er ingen hemmelighed, at vi skal have lagt 10 mia. kr. mere til side frem til 2019. Derudover er landbruget udfordret af volatile markedsvilkår, ligesom nogle landmænd er udfordret af en lav indtjening,« siger rådgivningschef Sune Worm Mortensen fra Nykredit.

Ifølge Landbrug & Fødevarers rådgivningsvirksomhed Seges er det fair at hæve bidragssatserne, hvis risikoen eller omkostningerne reelt stiger.

»Problemet er, at vi ikke kender baggrunden for prisstigningerne. Prissætningen foregår delvist i en sort boks, som offentligheden ikke har adgang til. Derfor kan vi ikke vide, om der fuldt ud er belæg for stigningen,« siger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra Seges.