Frygtet virus truer milliardsalg af danske minkskind

Den danske milliardeksport af minkskind trues nu af et voldsomt udbrud af en frygtet og meget smitsom husdyrsygdom.

Sygdommen, plasmacytose, har på kort tid ramt omkring 130 minkfarme i Holstebro-området, og alt tyder på, at smittekilden er det foder, der er brugt på farmene.

Alle farmene bliver nu tømt for dyr, hvorefter alt bliver vasket og desinficeret. Også avlsdyrene på de smittede farme bliver aflivet.

»Danmark er det eneste land i verden, som hidtil har været stort set fri for denne sygdom. I andre minkproducerende lande er sygdommen mere eller mindre udbredt på stort set alle farme,« fortæller Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur.

Plasmacytose medfører, at de smittede dyr lettere får infektioner, deres kuldstørrelser bliver mindre og på længere sigt falder kvaliteten af minkskindene.

De danske minkskind er verdensberømte for en meget høj kvalitet, der gør det muligt at sælge skindene til stykpriser, som i gennemsnit er omkring 40 pct. højere end prisen for udenlandske skind. Den høje kvalitet er en afgørende forudsætning for, at de danske pelsavleres selskab, Kopenhagen Fur, er blevet verdens største eksportør af minkskind. Værdien af den danske eksport af minkskind svinger i niveauet 10-13 mia. kr. årligt.

»Det er fuldstændig afgørende, at vi hurtigt får indkapslet og kvalt dette sygdomsudbrud. Danmarks status som verdens eneste land stort set uden plasmacytose har været en væsentlig del af forklaringen på den succes, vores branche har opnået. Derfor sætter vi lige nu alle sejl til for at slå sygdommen ned,« understreger Tage Pedersen.

Frem til 1980'erne var plasmacytose udbredt i Danmark, men branchen har gennem tre årtier brugt store ressourcer på at nedkæmpe den frygtede sygdom. Smittede besætninger har fået økonomisk støtte til at aflive alle dyrene for at udrydde sygdommen, og strategien har været effektiv. De seneste 20 år har Danmark stort set været fri for plasmacytose. Kun i visse dele af Vendsyssel er det ikke lykkedes at udrydde sygdommen.

Det aktuelle udbrud omkring Holstebro er et kæmpe tilbageslag for hele denne indsats. Det skønnes lige nu, at smitten er bragt ud til omkring 130 farme med foder fra Holstebro Fodercentral. Der er omkring 1.450 minkfarme i Danmark, så det er 9 pct. af farmene, som nu må tømmes.

»Hvis Danmark mister sin status som verdens eneste land, der er fri for plasmacytose, vil det formentlig koste pelsbranchen over 1 mia. kr. om året. Tabene løber hurtigt op, fordi sygdommen medfører, at avlsdyrene får mindre kuld, og skindene bliver af ringere kvalitet,« påpeger Sander Jakobsen, direktør i Kopenhagen Fur.

Ifølge Sander Jakobsen er der ikke længere tvivl om, at det er foderforsyninger, der har udløst en lokal eksplosion af smitten i Holstebro-området. Det er endnu uvist, hvordan smitten er kommet ind på foderfabrikken, og det bliver muligvis aldrig opklaret.

I branchen holder man lige nu vejret og håber, at sygdomsudbruddet ikke breder sig.

»Problemet er, at der er tale om en styg og meget hårdfør virus - en rigtig sej lille djævel. Når først smitten er inde på en farm, spreder den sig forholdsvist hurtigt. Hvis mange dyr bliver syge, og smittetrykket dermed bliver højt, kan smitten være luftbåren. Dvs., at den kan spredes med vinden til nabofarme. Smitten kan også spredes via blandt andet jord og gødning på biler, maskiner eller fodtøj, så alle der færdes på farmene skal udvise meget stor forsigtighed,« advarer Sander Jakobsen. Han oplyser, at plasmacytose-virus kan ligge passiv på en farm i flere år for så pludseligt at gå i udbrud.

Derfor er det vigtigt, at minkfarmerne overholder alle sikkerhedsreglerne, og det kniber det tilsyneladende med. I det nye nummer af minkavlernes fagblad, Dansk Pelsdyravl, leverer Torben Nielsen, adm. direktør for Kopenhagen Fur, således en bredside til avlerne:

»De seneste indberetninger fra dyrlægerne indikerer, at et massivt flertal af minkavlerne ikke har fokus på retningslinjer og anbefalinger om, hvorledes man håndterer smittebeskyttelse bedst muligt. Besøgende bliver ikke bedt om at dække sko og tøj med engangsplasticovertræk. På alt for mange farme er der ikke adgang til håndvask, og familiens hund eller kat har adgang til farmen,« oplyser Torben Nielsen.

Han betegner sygdomsudbruddet i Holstebro-området som en »katastrofe« for erhvervet og understreger, at »der er milliarder på spil for dansk pelsdyravl«.

Ifølge Sander Jakobsen fra Kopenhagen Fur vil man i begyndelsen af december have et komplet overblik over antallet af smittede farme.

Skindene fra de smittede dyr på farmene ved Holstebro kan sælges til normale priser, da sygdomsbruddet er opstået så pludseligt og har varet så kort tid, at dyrene ikke når at vise synlige sygdomstegn, inden de aflives. Produktionen af mink følger en fast cyklus, hvor dyrene aflives og pelses nu i slutningen af året, så de ramte farme vil stort set kunne levere en normal 2015-produktion.

Minkavlernes forening dækker udgifterne til at tømme og rengøre farmene, mens den enkelte minkavler selv hænger på regningen til at indkøbe nye avlsdyr. De nye avlsdyr sættes ind på farmene i løbet af februar og først i løbet af 2016 vil det vise sig, om det er lykkedes at slå sygdommen ned.