Erhverv

Konkurrent kræver regioner med i megakrav mod Lundbeck

Den amerikanske medicinkoncern Actavis har vundet første runde af et kæmpeslagsmål med danske Lundbeck. Nu vil Actavis have Danske Regioner med i et erstatningskrav, der kan løbe op i en halv mia. kr.

Artiklens øverste billede
Lundbecks nye koncernchef, Kåre Schultz, risikerer at stå over for et erstatningskrav på et trecifret millionbeløb, hvis Danske Regioner vælger at gå med i et slagsmål om blokering af konkurrencen i Danmark

Den amerikanske medicinkoncern Actavis blæser nu til fornyet angreb på den danske producent af antidepressionsmedicin Lundbeck. Actavis, der er midt i et større slagsmål med Lundbeck om uberettiget kortslutning af konkurrencen, opfordrer nu ganske usædvanligt direkte Danske Regioner til at torpedere Lundbeck med et erstatningskrav i den trecifrede millionklasse.

Ifølge Actavis har regionerne, som yder store tilskud til patienters medicin, i årevis betalt for meget for antidepressiv medicin, fordi Lundbeck gennem et fogedforbud har holdt konkurrenter ude af markedet. Højesteret konkluderede i 2013, at fogedforbuddet var uberettiget, hvilket har fået Actavis til at kræve 114 mio. kr. i erstatning af Lundbeck. Og regionerne bør som de største tabere nu også lægge sag an, lyder opfordringen.

»En oplagt måde, hvorpå Danske Regioner kan sikre, at regionerne (og dermed skatteyderne) ikke betaler mere end nødvendigt for lægemidlerne, vil være at kræve tilbagebetaling fra originalproducenter, som har påført regionerne meromkostninger,« hedder det i et processkrift, som Actavis netop har indgivet til Sø- og Handelsretten.

Branchefolk har tidligere over for Finans vurderet, at regionerne har betalt 3-500 mio. kr. for meget for medicinen, mens Kammeradvokaten har anslået, at de ekstra udgifter er på et »tocifret millionbeløb«.

Danske Regioner har tidligere afvist at gå ind i sagen, men Actavis' mener, at Lundbeck under retsopgøret har modarbejdet fremskaffelsen af oplysninger, og at regionerne derfor nu har en ny chance for at rejse en sag.

Danske Regioner oplyser til Finans, at regionerne nu har bedt om et møde med Actavis. Før det er afholdt, vil Danske Regioners formand, Bent Hansen, ikke udtale sig om sagen.

Lundbeck afviser at have blokeret for oplysninger.

»Det er jo ikke første gang, Actavis gør det (opfordrer regionerne til at gå ind i sagen, red.). Det gjorde de også sidste år, hvor Kammeradvokaten så efterfølgende så på sagen,« skriver Lundbecks kommunikationschef, Mads Kronborg, i en mail til Finans.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Actavis.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.