Fortsæt til indhold

Her sætter ejendomspriserne rekord

Se hvilke ejendomme på Strøget i København, der nu bliver handlet til endnu højere priser, end de gjorde lige før ejendomsboblen sprang i 2008.

Erhverv

I de sidste par år op til finanskrisen satte ejendomspriserne nye højderekorder. På Strøget er de rekorder nu slået på en række adresser, som udenlandske investorer har købt over de senere år. Det viser Finans’ gennemgang af ejendomshandler på Strøget.

Klik på grafikken herover og gå på opdagelse i de rekorddyre ejendomme (virker kun på tablet og computer - det er ved at blive fikset, red.).

Sammenlagt blev der handlet 15 ejendomme med et prisskilt på over 25 mio. kr. i rekordårene 2006 og 2007, som igen er blevet solgt inden for de senere år. Over halvdelen af de ejendomme, som blev handlet i de to rekordår før finanskrisen, er siden 2012 handlet til nye rekordpriser. Det er uvist, hvor stor en del af stigningen, der skyldes forbedringer.

Ejendommen Galleri K blev først handlet i januar 2008 og er derfor ikke med i ovennævnte statistik. Men den er stadig et eksempel på en ejendom, som nu er handlet dyrere end lige før krisen.

I alt har udenlandske investorer i løbet af de seneste to år købt 30 ejendomme på Strøget for 8,2 mia. kr.