Landmændene håber at få et lift med dollargrinet

2016 kan blive året, da de danske landmænd og fødevarevirksomheder endelig vrister sig fri af krisen.

De seneste års dramatiske prisfald på mælk, svinekød, korn og andre landbrugsvarer har nu medført så store tab, at det ventes at udløse en opbremsning i den globale produktion af fødevarer i løbet af 2016. Simpelthen fordi de svageste landmænd har opbrugt alle deres reserver og tvinges til at lukke.

»Det er helt efter bogen, at vi skal igennem to-tre år med meget lave priser, inden produktionen begynder at falde. Vi venter, det vil ske i løbet af 2016. Den internationale produktionsopbremsning er netop det, der skal til for at få priserne på landbrugsvarer til at stige,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef ved landbrugets rådgivningscenter, Seges.

Ifølge Klaus Kaiser har landbrugssektoren under den nuværende krise haft en længere bremselængde end tidligere set.

»Det skyldes blandt andet, at bedrifterne i mange lande er blevet så store, at der skal virkelig meget til, før produktionen lukkes.«

En faldende produktion er en af de afgørende forudsætninger for, at priserne på landbrugsråvarer kan stige fra den seneste tids ekstremt lave niveauer.

»Vi venter, at denne vending vil begynde i 2016 og fortsætte i 2017. Hen mod slutningen af 2017 ventes priserne på landbrugsvarer at nå op på et langsigtet gennemsnitligt niveau,« siger Klaus Kaiser.

Stigende verdensmarkedspriser på mælk og svinekød øger indtjeningen i fødevarevirksomheder som Arla Foods og Danish Crown.

De to giganter er andelsselskaber, som er ejet af mange tusinde danske landmænd. En stigende indtjening i fødevarevirksomhederne vil derfor straks udmønte sig i højere afregningspriser for landmændenes leverancer af mælk og grise.

Seges venter en vis bedring i landmændenes økonomi i 2016, selv om indtjeningen fortsat vil være beskeden. Først i 2017 ventes solide plusser på bundlinjen.

Flere analytikere peger dog på en faktor, som kan sætte turbo på den positive udvikling.

»Det er min klare forventning, at 2016 bliver året, hvor tingene vender på råvaremarkederne. Landbruget i Europa styrtbløder økonomisk på grund af de lave fødevarepriser. Landmændene i USA har indtil for nylig klaret sig bedre, men nu taber de også penge. Priserne er så lave, at en del landmænd vil blive tvunget til at lukke, og dette produktionsfald vil udløse stigende priser målt i dollar. Der vil formentlig være tale om beherskede prisstigninger, men det, der kan sætte turbo på udviklingen set med danske øjne, er en stigende dollarkurs,« påpeger råvareanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.

Prissætningen af de fleste landbrugsråvarer sker på verdensmarkedet i dollars, og kursudviklingen på den amerikanske valuta har enorm direkte og indirekte betydning for landbrugets indtjening. Et lille eksempel fra Palle Jakobsen illustrerer, hvor stor den direkte betydning er. Hvis verdensmarkedsprisen på et ton hvede stiger behersket fra 200 dollars til 240 dollars (hvilket er lige under de seneste 10 års gennemsnit), og dollarkursen samtidig stiger fra 5,5 til 8,0 kr. løfter det indtjeningen med 6.250 kr. pr. hektar på en dansk gennemsnitsbedrift.

I en længere årrække frem til efteråret 2014 holdt dollarkursen sig omkring 5,5 kr., hvilket var med til at forstærke indtjeningskrisen i dansk landbrug og fødevareindustri. Når danske landbrugsvarer blev solgt på verdensmarkedet i dollar, gav det få kroner i kassen efter omveksling. I samme periode red amerikanske landmænd og fødevarevirksomheder på en bølge af medgang - blandt andet fordi den lave dollarkurs gjorde fødevarer fra USA billige på eksportmarkederne.

»Nu er det payback time. Dollaren har i år flere gange været over 7 kr., og vi venter, at den i løbet af 1-1,5 år vil stige til intervallet 8-8,5 kr. Der vil være korrektioner undervejs, men udviklingen er samlet set ultravigtig for økonomien i europæisk og dansk landbrug. Amerikanske landmænd og fødevarevirksomheder har i en årrække haft en kæmpe fordel, fordi store pengepolitiske lempelser i USA svækkede dollaren. Den fordel mister de nu,« siger Hans Fink, analytiker ved AgroMarkets, der rådgiver landmænd om blandt andet råvare- og finansmarkederne.

Også hos Agrocom er vurderingen, at styrkelsen af dollaren vil fortsætte og være med til at hjælpe landbruget ud af krisen.

»Styrkelsen af dollaren er den vigtigste nyhed for dansk landbrug de seneste 10 år. Da dollaren begyndte at stige, kompenserede de amerikanske eksportører ved at sænke priserne. Det var der luft til, fordi priserne kom fra et højt niveau, som sikrede amerikanske landmænd en god indtjening. Men nu kan priserne ikke sænkes mere. Økonomien i amerikansk svineproduktion styrtbløder lige nu, og yderligere prisfald vil betyde, at mange indstiller produktionen,« vurderer Palle Jakobsen.

Både AgroMarkets og Agrocom vurderer, at styrkelsen af dollaren vil fortsætte, fordi amerikansk økonomi grundlæggende er i noget bedre form end europæisk. Derfor peger pilen i retning af opstramninger og rentestigninger i USA, mens den europæiske centralbank, ECB, vil fortsætte med at pumpe penge ud i det forsøg på at puste liv i opsvinget. Opstramningerne i USA og lempelserne i EU vil forstærke svækkelsen af euroen og kronen i forhold til dollaren, lyder vurderingen. Det understreges dog, at der vil være korrektioner undervejs, hvilket er blevet tydeligt illustreret af den seneste uges fald i dollarkursen.

»Hvis lempelserne i EU og stramningerne i USA kommer hurtigt, vil vi se et tilsvarende hurtigt dollarrally op mod 7,75-8,25 kr.,« vurderer Palle Jakobsen.

En så høj dollarkurs vil være en møllesten om halsen på de amerikanske fødevarevirksomheder på eksportmarkeder som Japan og Kina, hvor danske eksportører som Arla Foods og Danish Crown til gengæld får lettere spil.

Den massive pengeudpumpning fra ECB er samtidig med til at fastholde en historisk lav rente, hvilket heller ikke er uvæsentligt for de danske landmænd, der har en gæld på 370 mia. kr., som altovervejende er placeret i variabelt forrentede lån.

»Hvis man samtidig lægger ind i regnestykket, at regeringen på en række områder er i færd med at forbedre rammevilkårene for landbruget, begynder pilen at pege den rigtige vej for sektoren i 2016,« mener Palle Jakobsen.