Byggefirma blev tømt inden kartelsag
Ejerkredsen bag håndværkerfirmaet Mogens V. Zeltner, som er sigtet i den såkaldte byggekartelsag, valgte at flytte aktiviteterne over i et nyt selskab, mens myndighederne var i gang med efterforskningen.
Et år efter, at bagmandspolitiet ransagede tømrer- og snedkervirksomheden Mogens V. Zeltner på adressen i Farum, valgte ejerne at flytte håndværkeraktiviteterne over i et nyt selskab og hev kort efter 1,4 mio. kr. ud af det oprindelige selskab.
Det efterlader en næsten tom pengekasse hos det oprindelige Mogens V. Zeltner, som har modtaget et bødeforlæg i byggekartelsagen. Virksomheden, som er sigtet i sagen, har nægtet at betale bødeforlægget, og derfor har sagen med stor sandsynlighed kurs mod domstolene.
Spørgsmålet er, hvem der kommer til at betale en eventuel bøde, hvis virksomheden bliver dømt i retten, når der stort set ingen penge er at komme efter i det oprindelige selskab.
Efter frasalget af aktiviteterne blev virksomheden omdøbt til MVZ Finans og senere omdannet fra at være et aktieselskab til et anpartsselskab. Selskabskapitalen blev i den forbindelse sat ned fra 1,5 mio. kr. til 80.000 kr. De 1,4 mio. kr. blev udbetalt til ejerkredsen, hvis hovedaktionær hedder TZ Holding - et selskab ejet af Tomas Zeltner, der er direktør i håndværkervirksomheden.
I det seneste regnskab fra MVZ Finans fremgår det, at selskabet efter regnskabsårets udløb har modtaget »et betydeligt bødeforlæg for overtrædelse af konkurrenceloven,« og:
»Skulle bødeforlægget blive endeligt, kan det medføre, at selskabet ikke kan fortsætte driften.«
Et såkaldt hæftelsesgennembrud, som gennembryder de juridiske "virksomhedsmure" og åbner op for, at andre end virksomheden selv kan hæfte for bøden, kan blive relevant i retssagen mod Mogens V. Zeltner, hvis det gamle selskab ikke er i stand til at betale en eventuel bøde.
Ifølge Erik Werlauff, professor, dr. jur. ved Aalborg Universitet, kan ejerne risikere at hænge på bøden, hvis virksomheden bliver dømt.
»Man må ikke tømme selskaber eller næsten tømme selskaber. Så kan man have et problem. Hæftelsesgennembrud er det allersidste, man griber til, for det er usikkert rent juridisk. Der skal meget til, før man kan det,« siger Erik Werlauff, men han vil samtidig ikke udelukke, at der kan være mulighed for det i denne sag.
Hverken Tomas Zeltner eller bagmandspolitiet har nogen kommentarer til sagen.
