Erhverv

3-topchef: Telia vinder aftale foran TDC på små marginaler

Teleselskabet "3" har valgt at droppe en netværksaftale med TDC og er i stedet gået sammen med konkurrenten Telia.

Artiklens øverste billede
Morten Christiansen, direktør for teleselskabet 3.

Teleselskabet "3" har valgt at droppe en netværksaftale med TDC og er i stedet gået sammen med konkurrenten Telia.

Aftalen med TDC betød, at kunderne hos "3" røg over på TDC-nettet i de områder, hvor eget netværk ikke dækker. Aftalen gjaldt dog kun tale, men "3" ønskede også, at aftalen skulle omfatte data.

Her strandede de to selskaber i første omgang, da kontrakten skulle genforhandles, fortæller Morten Christiansen, der er direktør for "3" i Danmark.

- Udgangspunktet var, at vi ikke kunne få en aftale omkring data med TDC, og det var meget vigtigt for os, siger Morten Christiansen.

I løbet af processen besluttede TDC dog at ændre syn på sagen og alligevel at tilbyde "3" at lade kunderne bruge data på selskabets netværk.

- De vendte rundt på en tallerken og ændrede holdning i løbet af processen, og vores dialog har efterfølgende været god. De var ikke langt fra. Det var små marginaler, siger Morten Christiansen.

Når det så alligevel ender med Telia, er det en kombination af forhold som pris og netværkskvalitet, men Morten Christiansen ønsker ikke at gå i detaljer om det endelige valg.

- Prisen spiller altid rolle, og det har været en lang proces, men der har ikke være meget stor forskel på priserne, siger Morten Christiansen.

Hverken Telia eller "3" har ønsket at oplyse værdien af kontrakten over for Ritzau Finans.

TDC, som altså har haft en netværksaftale på talesiden med "3", har heller ikke ønsket at fortælle værdien af selskabets aftale med "3". TDC afviser dog, at det er selskabets største wholesale-kunde.

Teleselskabet "3" dækker med sit eget netværk 91 pct. af Danmarkskortet på 3G og 50 pct. med 4G, hvor de sidste procenter så bliver dækket ind af Telias netværk.

"3" udbygger løbende sit netværk, men man skal formentlig flere år ud i fremtiden, før at selskabet vil kunne dække hele Danmark med eget netværk.

- Vores dækning stiger støt og roligt hele tiden, men de sidste procenter tager lang tid at dække, fordi det ligger meget spredt, så vi vil formentlig have en roaming-aftale til den anden side af 2020, siger Morten Christiansen.

Han venter, at selskabet kommer til at stå som et mere attraktivt selskab for både kunderne i yderområderne og kunder i byerne med den nye aftale.

- Vi venter, at kunderne i de områder får en langt bedre dækning i yderområderne, men derudover bliver den generelle kundeoplevelse forbedret, siger Morten Christiansen.

Aftalen ventes at blive implementeret i februar 2016 og gælder altså både tale og data.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.