Håndværkerfirma dømt for "vennetjenester"
Juul & Nielsen skal betale 1,5 mio. kr. i bøde. Retten i Glostrup har netop afsagt den første dom i byggekartelsagen, der omhandler såkaldte lånepriser.
Det, som et vidne i retten kaldte for vennetjenester, har nu kostet entreprenørvirksomheden Juul & Nielsen en bøde på 1,5 mio. kr. Det har Retten i Glostrup netop slået fast i en dom.
Dermed kom retten frem til samme bødestørrelse som den, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - også kendt som bagmandspolitiet - krævede. Juul & Nielsens forsvarer gik efter frifindelse, og hvis det ikke skete en langt lavere straf på mellem 70-100.000 kr.
Juul & Nielsen er dømt for at have "lånt priser" til konkurrerende virksomheder i forbindelse med tre entrepriser - to i Københavns Kommune og en på Roskilde Universitet (RUC).
Det var en tidligere medarbejder fra Juul & Nielsen, der som vidne i retten fortalte, at det udelukkende var en vennetjeneste, når han havde udvekslet oplysninger om priser med konkurrenter. Udvekslingen af prisoplysninger skete via e-mail eller telefax - dokumenter, som konkurrencemyndighederne havde fundet under ransagninger.
»De har været i bekneb for tid og så bedt om vores hjælp,« fortalte den tidligere medarbejder, da han skulle fortælle, hvad baggrunden var for, at han havde sendt en e-mail til N. H. Hansen & Søn med tilbudspriser forud for en licitation for en entreprise på Plejecentret Ringbo tilbage i 2007.
Entreprisen på plejecentret var den eneste af de entrepriser i anklageskriftet, som Juul & Nielsen vandt. Forsvareren Peter Stig Jakobsen, partner i advokatfirmaet Bech-Bruun nævnte i sin procedure, at der var andre virksomheder, der afgav bud, end dem, der var involveret i lånepriserne, og at konkurrencen dermed stadig var til stede.
Juul & Nielsens adm. direktør, Tommy Nielsen, sagde i retten, at han intet kendskab havde til, at virksomheden havde udvekslet prisoplysninger med konkurrenter, og på den baggrund argumenterede forsvareren for, at det ikke var noget, som arbejdsgiveren kunne holdes ansvarlig for.

