Flere bebrejder jobbet for stress og depression - men sagerne bliver afvist

Stadig flere danskere beskylder deres arbejdspladser for at forvolde psykisk skade og kræver en erstatning. Sagerne drejer sig ofte om mobning, chikane og stress.

Siden 2008 er antallet af anmeldelser af en psykisk arbejdsskade steget 56 pct. fra ca. 3.500 til ca. 5.500 sager, viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen.

Det er dog kun få, der bliver godkendt. Tallet har ligget stabilt omkring 215 anerkendte sager om året, selvom bunken med sager er vokset.

»Man skal have forholdsvis sikker medicinsk evidens for, at sygdommen og arbejdet hænger sammen. Det kan være meget svært, for mange ting kan spille ind, når det gælder psyken. Og man mangler flere videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer det,« siger Johan Hviid Andersen, som er professor og overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Herning.

Han sidder i Erhvervssygdomsudvalget, der vurderer konkrete arbejdsskadesager, når diagnosen ikke er på listen over dokumenterede erhvervssygdomme.

»Men Danmark er ikke det eneste land, der ser en stigning i anmeldelser af psykiske arbejdsskader. Det sker også i Sverige, Holland og England. Så der er masser af undersøgelser i gang, som er færdige inden for få år,« siger Johan Hviid Andersen.

Overlægen peger på, at stigningen i anmeldelser til dels skyldes et større fokus på stress og psykisk arbejdsmiljø i medierne. Også flere videnbaserede jobs kan ligge bag stigningen.

»Når der er flere, der bruger hovedet på arbejdet, så er der også flere, der kan blive syge, fordi det hænger sammen med psyken,« siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening afviser, at stigningen i anmeldelserne skyldes, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet værre over de seneste år. Tværtimod peger arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund på, at virksomhederne gør rigtig meget for at skabe fokus på det.

»Vi må bare konstatere, at stress, som udgør en stor del af sagerne, er en samfundsudfordring. Arbejdet er en del af løsningen, men det er ikke altid kilden til problemet,« siger hun.

Arbejdsmiljøchefen problematiserer til gengæld, at sagerne ikke bliver lukket hurtigere og mener, at der er brug for en arbejdsskadereform. Det kan nemlig hive folk langt væk fra arbejdsmarkedet, når de skal igennem et langstrakt forløb med undersøgelser hos for eksempel psykiater og psykolog.

»Hvert år falder knap 3.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet, fordi de har en arbejdsskadesag. Det er for mange, og vi skal have dem tilbage i job. Derfor skal de ukomplicerede sager, hvor man hurtigt konstaterer, at det ikke skyldes arbejdet, lukkes hurtigere, så ressourcerne bruges på de mere komplicerede,« siger Christina Sode Haslund.

Sagsbehandlingen tager typisk mellem fem til ti måneder i følge overlægen.