Fortsæt til indhold

Flemming Bendt bliver ny landechef for ISS i Danmark

ISS har udnævnt Flemming Bendt som ny administrerende direktør for ISS Danmark fra 1. februar.

Erhverv
Ritzau Finans

ISS har udnævnt Flemming Bendt som ny administrerende direktør for ISS Danmark fra 1. februar.

Det oplyser ISS i en pressemeddelelse.

Flemming Bendt kommer fra en stilling som Regional CEO for ISS' forretning i Østeuropa, og han vil overtage jobbet som dansk landechef fra Martin Gaarn Thomsen, som fra 1. februar starter som Group COO i ISS.

Flemming Bendt startede i ISS i 1998, hvor han har arbejdet i forskellige seniorlederstillinger. Han er et kendt ansigt i den danske organisation, hvor han tidligere har arbejdet som CFO og desuden fungerede som interim landechef fra 2012-2013.

Artiklens emner
ISS
Martin Gaarn Thomsen