Økonomer: Danskerne har fået 100 mia. på klods - og det er godt

Lidt over 100 mia. kr.

Så meget havde forbrugerne fået på kredit ved udgangen af 2015.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.

Helt specifikt er husholdningernes kredit hos bankerne steget med 1,4 pct. de seneste tre måneder af 2015 i forhold til kvartalet før. Kreditten hos andre kreditselskaber end bankerne steg i perioden med 0,7 pct. Samlet set er der nu kredit for 101,8 mia. kr.

En stigning i forbrugerkreditten er et tegn på, at det går bedre med dansk økonomi, påpeger seniorøkonom Steen Bocian.

»Vi danskere er blevet mere optimistiske, og vi er blevet mere villige til at forbruge. Den stigende forbrugslyst ses både i det normale privatforbrug og i forbrugerkreditten uden for bankerne,« siger seniorøkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv.

Kreditten hos bankerne udgør 83,2 mia. kr., og en stor del af væksten skyldes kredit på kreditkort. Kreditten hos andre selskaber udgør 18,6 mia. kr., og her har blankolån haft den største stigning.

Umiddelbart klinger kreditkortsgæld og blankolån ikke særligt positivt, men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra en økonom hos Danske Bank.

»Man skulle måske tro, at det var i krisetider, at forbrugerne tyer til forbrugslån. Men det er faktisk omvendt. Forbrugerkreditten stiger normalt kraftigt i perioder med stigende forbrug, og falder, når det går den anden vej. Man kan sige, at forbrugslån i sig selv er en form for forbrug,« siger cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Forbrugkredit kan stige meget i perioder med overophedning, men der er vi slet ikke noget til endnu, lyder det fra en tredje økonom.

»Det samlede billede er således også fortsat, at forbrugerkreditten kun stiger meget svagt. Det sætter en tyk streg under, at vi endnu ikke befinder os i noget, der kan kaldes for et forbrugsopsving,« siger chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit.

Den positive tendens hænger tæt sammen med udviklingen på renterne, der fortsat ligger i et meget lavt niveau.

»Det er især lavere renter på kreditterne, der kan forklare noget af stigningen, men formentlig er det også et tegn på, at det trods alt går bedre i vores økonomi,« siger boligøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit.