Storbanker var i problemer under krisen - især Danske Bank
En ny rapport fra Nationalbanken understreger, at de største banker på det danske marked alle var alt for svagt polstrede under krisen. Specielt Danske Bank havde alvorlige og langvarige udfordringer.
Vi havde sådan set slet ikke brug for lånet.
Sådan lød det i 2011 fra Danske Banks daværende adm. direktør, Peter Straarup, over for Berlingske om det statslån på i alt 26 mia. kr., som koncernen fik af staten under finanskrisen.
Men en ny rapport fra Nationalbanken peger nu på, at de såkaldte systemisk vigtige banker i Danmark havde for lidt penge i kassen under kriseårene, og Danske Bank var klart værst ramt.
»Danske Bank oplevede mangel på kapital så tidligt som i februar 2008. Fælles for alle fire bankkoncerner (Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nordea, red.) var, at deres overskud af kapital begyndte at falde i slutningen af foråret 2007,« lyder det i rapporten fra Nationalbanken.
Den peger videre på, at de fire største banker - Nykredit har ikke været en af undersøgelsen - alle flirtede med et kritisk lavt niveau af kapital under krisen, men at problemerne berørte Danske Bank tidligst, tungest og længst - faktisk helt frem til januar 2014.
Dermed understøtter rapporten konklusionerne fra det såkaldte Rangvid-udvalg, der i 2013 kritiserede Danske Bank for at have bragt sig i en så sårbar position, at man kunne ryste hele Danmarks finansielle stabilitet.
Målestokken, som Nationalbanken svinger over storbankerne, er et nyudviklet, international risikomål ved navn SRISK, som Nationalbanken beskriver som:
»En god fremadskuende indikator for, hvilke banker som behøvede statslige kapitalindskud under finanskrisen i 2007-09.«
Rapporten slår samtidig fast, at målet nu viser, at de største banker har polstring nok, selvom bedringen for Danske Bank først for alvor indtræf i januar 2014.
Resultaterne fra undersøgelsen tyder ifølge Nationalbanken på, at SRISK-målestokken fremadrettet kan være relevant at bruge til at følge bankerne.
Samtidig opgør man, hvilke banker der rent talmæssigt havde det største kapitalbehov ifølge SRISK-metoden, og hvor stor en del af deres balance, det tal svarer til.
Her placerer Amagerbanken, Danske Bank og Fionia Bank sig forholdsmæssigt øverst på listen.
»I alt blev 3 af de 17 banker (som rapporten har set på, red.) nødlidende i løbet af den finansielle krise; Amagerbanken, Fionia Bank og Max Bank. Når man rangerer de 17 banker efter deres kapitalbehov beregnet med SRISK, rangerer disse banker som 1, 3 og 4,« lyder det i rapporten.
Det har været ikke muligt at få en kommentar fra Danske Bank.
