Erhverv

Eivind Kolding fyret i Novo A/S

Den tidligere Mærsk-boss og Danske Bank-topchef stopper som direktør i Novo A/S, der er et datterselskab til Novo Nordisk Fonden.

Artiklens øverste billede
Eivind Kolding er færdig som direktør i Novo A/S.

Det blev ikke til mere end to år som direktør for Novo A/S for Eivind Kolding.

I en pressemeddelelse fortæller selskabets bestyrelsesformand, Sten Scheibye, at man ønsker en anden profil på posten, og der er altså reelt tale om en fyring.

Beslutningen falder sammen med, at Novo A/S også skal ansætte en ny finansdirektør, og man har derfor besluttet at ryste posen i selskabet, der er holdingselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, Novo Nordisk, Novozymes og NNIT, og 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden.

»Bestyrelsen er i den sammenhæng kommet til den konklusion, at det på længere sigt vil blive nødvendigt med en CEO med en anden baggrund end Eivind Koldings. Derfor har vi indgået en aftale med Eivind Kolding om, at han fratræder, og vi vil nu sætte en søgning i gang efter hans afløser. Den nye direktør får dermed ansvaret for at ansætte sin nye CFO,« siger Sten Scheibye, formand for både Novo A/S og Novo Nordisk Fonden.

Han tager selv over som arbejdende bestyrelsesformand indtil en afløser er fundet.

Eivind Kolding blev ligeledes afskediget som topchef i Danske Bank, fordi man ønskede en anden profil. Han holdt blot 19 måneder i det mest magtfulde kontor i den danske bankbranche. Det førte i stedet til ansættelsen af Thomas F. Borgen.

Lidt mere blev det til i Novo A/S, hvor man understreger, at det ikke er utilfredshed med Koldings resultater og investeringer, der er årsag til beslutningen. Han efterlader sig da også de bedste regnskabstal i selskabets historie.

»Vi ser behovet for en anden profil på længere sigt, uden at vi har tænkt os at melde mere detaljeret ud om dette på nuværende tidspunkt af respekt for rekrutteringsprocessen,« siger Sten Scheibye.

Med afskedigelsen ryger Kolding også ud af bestyrelserne i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S ved de kommende generalforsamlinger. Han genopstiller dog til it-selskabet NNIT A/S' bestyrelse.

»Jeg har været meget glad for min tid i Novo A/S og de gode resultater, der er opnået. Jeg har forståelse for, at bestyrelsen ønsker, at en anden skal stå i spidsen for selskabet på den lange bane. I den situation er det naturligt at gennemføre skiftet nu,« lyder det fra hovedpersonen selv.

Han giver udtryk for, at han nu vil fokusere på rådgivnings- og bestyrelsesarbejde såvel i som uden for dansk erhvervsliv.

Foruden jobbene i Novo A/S og Danske Bank har en fortid som topchef hos shippingkæmpen Maersk Line.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.