Bøder for ulovlig download af film får kritik: »Det minder om trusselsbreve«
Mere end 1.000 danskere har modtaget regninger med posten. »Absurd,« siger Forbrugerrådet Tænk. It-jurist er ikke begejstret.
Forbrugerrådet Tænk retter nu en skarp kritik af de breve, som mere end 1.000 danskere har modtaget fra advokatfirmaer på vegne af rettighedshavere til film.
I brevene, der er sendt ud i ugens løb, bliver forbrugerne anklaget for ulovligt at have downloadet film fra nettet. Med brevet følger et erstatningskrav på 1.500-2.200 kr., som forbrugerne kan betale for at få sagen lukket.
Men brevene bygger på et tvivlsomt grundlag, mener Forbrugerrådet Tænk. Vicedirektør Vagn Jelsøe opfordrer de forbrugere, som har modtaget brevet, til at søge juridisk bistand, f.eks. via gratis retshjælp.
»Selvfølgelig er det ikke i orden at downloade film ulovligt, men brevene har karakter af trusselsbreve. Betal nu, og du slipper for tiltale. Det er absurd, at advokatfirmaerne går efter den enkelte forbruger på den måde – og at nogle føler sig presset til at betale, selvom de måske er uskyldige,« siger Vagn Jelsøe til Finans.
Forbrugerombudsmanden har modtaget fire klager fra forbrugere, der efter eget udsagn aldrig har downloadet de film, de bliver anklaget for.
I brevene, som er sendt ud af advokatfirmaerne Opus Law og Njord, fremgår det, at forbrugernes IP-adresse er blevet brugt til ulovlig download, og det er langtfra første gang, at den slags breve florerer.
I efteråret modtog hundredvis af danskere krav om erstatning for ulovlig streaming af film på bl.a. nettjenesten Popcorn Time. Nogle måneder forinden var over 2.000 lignende breve sendt ud.
It-jurist Martin von Haller Grønbæk siger til Politiken, at anklagebrevene i langt de fleste tilfælde er tæt på grænsen for, hvad der er god advokatskik.
»De kommer ud på et meget tyndt grundlag og spiller på, at folk bliver bange for at der står et advokatnavn på brevet,« siger han.
Opus’ advokat, Niels Dahl-Nielsen, fastholder, at brevene er på sin plads.
»Vi ved, at IP-adresserne har været brugt til ulovligheder. Retten har pålagt internetudbyderne at oplyse ejernes navn og adresse på baggrund af vores data. Det gør retten ikke, medmindre de finder det sandsynligt, at der har fundet en krænkelse sted. Så jeg synes ikke, vores grundlag er tyndt,« siger han til Politiken.
Hos Forbrugerrådet Tænk opfordrer man filmindustrien til at kigge indad.
»Når forbrugerne henter film ulovligt på nettet, er det ofte, fordi de lovlige tilbud ikke er gode nok. Vi så det samme med musikindustrien, som har søsat flere lovlige streamingtjenester – og dermed er kommet en stor del af problemet til livs. Filmindustrien må lære af den historie,« siger Vagn Jelsøe.