Ny krisemålestok kan se bankkriser ned på minuttet

Danmarks to største banker manglede begge penge under finanskrisen. Sådan lyder dommen fra en ny målestok rettet mod bankkriser - SRISK - som Nationalbanken i en rapport har svunget over de børsnoterede danske banker.

Både den nye metode til at vurdere dybden af bankernes udfordringer op til en krise og viljen til at tage den i brug får ros fra professor Jesper Rangvid, CBS, der stod i spidsen for det ekspertudvalg, der så på finanskrisens årsager i den såkaldte Rangvid-rapport.

»Det er spændende, at Nationalbanken offentliggør det her. Godt nok er der tale om et arbejdspapir og dermed ikke bankens officielle holdning. Men der er altså tale om et arbejdspapir, der giver nogle ret præcise tal for kapitalbehovet under krisen – og den slags er bestemt ikke ukontroversielt.«

»Det tør de altså sætte i søen ovre i Havnegade. Det er ikke uset internationalt – man har også set The Fed (USA's centralbank, red.) gøre det under krisen, men der er dog tale om, at man fremlægger et ret præcist mål for hvor mange penge, der manglede.«

I rapporten peger Nationalbanken på, at de fire største banker på det danske marked - Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank - alle kortvarigt i 2009 havde brug for at blive bedre polstret.

Men også, at det kun var Danske Bank og Nordea, der var under et langvarigt pres - et pres, man ifølge rapporten allerede kunne se som kritisk fra starten af 2008.

»Ser man på modellen historisk, så var det især Danske Bank og Nordea, der manglede kapital. Det svarer godt til både det intuitive billede af, at Danske Bank var presset – som man også kunne se, da de måtte tage imod Bankpakke II - og egentlig også til, hvad vi skrev om krisen i vores rapport,« siger Jesper Rangvid, der ser SRISK-metoden som en nyttig alarmklokke mod nye bankkriser.

Han advarer dog også om, at metoden på grund af en afhængighed af aktiekurser ikke bør stå alene:

»Man kan se, at modellen mener, at der mangler kapital i længere tid, end de fleste andre observatører og rapporter har peget på – også Nationalbanken selv i deres officielle Finansiel Stabilitets rapporter. Det indikerer også, at modellen er markedsafhængig i en grad, der betyder, at den ikke bør stå alene. Man skal ikke lave en bankpakke på baggrund af, hvad den viser – men den ser ud til at fungere som en klar alarmklokke.«