Erhverv

Fona reddet fra konkurs - skal sælges og lukke butikker

Kreditorerne i den kriseramte elektronikkæde Fona har godkendt plan om at fortsætte driften. Men intet er sikkert endnu.

Artiklens øverste billede
Den økonomiske krise i Fona har stået på længe, men er blevet forværret over det seneste år.

Elektronikkæden Fona undgår en konkurs - i hvert fald i første omgang.

På et møde i skifteretten i København torsdag formiddag sagde samtlige af kædens kreditorer god for den plan, der skal sikre, at Fona kan fortsætte driften.

Men det bliver ikke uden ofre.

De to ejere, familien Kjær og Elkjøp Nordic, har ikke kunnet blive enige om at tilføre ny kapital. Derfor skal Fona have nye ejere.

Det kræver, at der i første omgang lukkes butikker og fyres medarbejdere, da ingen potentielle købere har været interesserede i at købe selskabet i sin nuværende form.

Det betyder bl.a., at reparationsafdelingen Elektronikcentret, hvis alt går efter planen, udskilles og sælges fra separat.

Ifølge kurator Ole Borch fra Bech-Bruun er Fona i »seriøse forhandlinger« med to mulige købere, der har dyb faglig indsigt og penge. På retsmødet ønskede han ikke at sætte navn på de potentielle købere ej heller uddybe, hvor mange butikker der skal lukkes.

Familien Kjær, anført af topchef Michael Kjær, ejer 60 pct. af Fona. Resten ejer den norske elektronikkoncern Elkjøp Nordic, der igen er ejet af britiske Dixons, og som også driver Elgiganten.

Den 1. september gik Fona officielt i rekonstruktion. Flere år med intens priskrig, stagnerende salg, butikslukninger og dyre huslejer har flået så store huller i koncernens regnskaber, at der skal findes ny kapital for at undgå konkurs.

Fona skylder sine leverandører 119 mio. kr., men er ikke fuldkommen blanket af. Således har kreditorerne bogført værdien af Fonas varelager til 250 mio. kr. I alt har Fona aktiver for 450 mio. kr., lyder det.

Kreditorerne kan se frem til en dividende på 88 pct., hvilket vil sige, at de får 88 pct. af deres tilgodehavende hos Fona betalt, fremgår det af planen for rekonstruktionen.

Ingen af kreditorerne har stemt imod planen, og derfor kan kurator og ledelse fortsætte arbejdet med at sikre elektronikkædens overlevelse. Forventningen er, at man i løbet af marts indkalder til et forslagsmøde om de virksomhedsaftaler, der måtte foreligge.

Hvis rekonstruktionen ender med at falde til jorden - f.eks. fordi det ikke lykkes at finde nye ejere - er Fona fortid.

Den økonomiske krise i Fona har stået på længe, men er blevet forværret over det seneste år. Siden sidst aflagte regnskab i 2014 har Fona tabt yderligere 50 mio. kr., og egenkapitalen er gået i minus.

Kampen om de danske elektronikkunder er hårdere end nogensinde. Elgiganten opruster massivt og har følgeskab af en række onlineforhandlere.

Samtidig er en ny spiller - Power - kommet på markedet med ambitioner om at åbne mindst 25 nye megavarehuse landet over. Power er ejet af koncernen bag Expert.

Hverken Fonas kuratorer eller ledelse ønsker at udtale sig om situationen, oplyser kurator Pernille Bigaard.

Her ligger Fonas 56 butikker:

  • Frederikshavn
  • Hjørring
  • Aalborg (to butikker)
  • Thisted
  • Viborg
  • Randers
  • Holstebro
  • Herning
  • Aarhus (fire butikker)
  • Horsens
  • Vejle
  • Fredericia
  • Kolding
  • Esbjerg
  • Haderslev
  • Aabenraa
  • Sønderborg
  • Odense (to butikker)
  • Svendborg
  • Slagelse
  • Holbæk
  • Ringsted
  • Næstved
  • Køge
  • Roskilde
  • Frederikssund
  • Hillerød
  • Helsingør
  • Farum
  • Kongens Lyngby
  • Ballerup
  • Taastrup
  • Albertslund
  • Greve
  • Vallensbæk
  • Helsinge
  • Glostrup
  • Hørsholm
  • Hellerup
  • Rødovre
  • Hvidovre
  • Valby
  • Frederiksberg
  • København (otte butikker)
  • Nykøbing Falster

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.