Fagbevægelse efterlyser ny plan for at sige ja til flygtninge
Regeringens tidsplan er taget som gidsel i trepartsforhandlingerne om en aftale for at få flygtninge i arbejde. Fagbevægelsen taler nu om at få et kommissorium for næste runde, før de siger ja til flygtningeaftale.
Hvis regeringen vil have sin flygtningeaftale stemt igennem Folketinget inden sommerferien som planlagt, kommer den til at lave en skriftlig garanti til lønmodtagernes forhandlere om, hvordan næste runde med uddannelse, social dumping og pension på dagsordenen skal forløbe.
Sådan lyder det fra flere kilder omkring forhandlingsbordet, Finans har talt med.
»Rent tidsmæssigt er der kun én, der har problemer – og det er regeringen. Vi gør ikke noget færdig, før vi kan se fase to,« som én formulerer det med henvisning til et kommissorium.
Regeringens plan var, at en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter skulle være klar før påske, lovbehandles efter påske og stemmes igennem Folketinget inden sommer. Den stramme tidsplan er så småt røget, og der er usikkerhed om, hvornår det afsluttende møde bliver. Det skulle være tirsdag den 8. marts, men det bliver tidligst ugen efter – få dage før påske.
En håndfuld kilder forklarer samstemmende, at regeringen nu er i gang med at regne på de forslag, der arbejdes med, men at der ud over det økonomiske også er store principielle uenigheder, der skal klares, før forhandlingsrunden om regeringens topprioritet, flygtninge, er færdig.
Uenigheden kan udvande en aftale og gøre der svært at se enden på forhandlingen.
»Der er ikke så meget substans i det, at jeg vil opgive min påskeferie for det,« lyder det fra en anden.
Bl.a. diskuterer man en mulighed, hvor man kobler flygtninge sammen med erhvervsgrunduddannelsen, EGU. Det er en ordning, der skal gøre unge under 30 år med sociale og faglige udfordringer klar til at tage en erhvervsuddannelse. Når de unge er i virksomhedspraktik, garanterer overenskomsterne dem mellem 10.000 og 19.300 ved fuld tid, mens flygtninge får integrationsydelse på mellem 6.000 og 12.000.
Virksomhederne, som med nuværende ordninger kan få flygtninge næsten gratis i op til et år, vil ikke give mere og slet ikke fuld EGU-løn for flygtningene, mens fagbevægelsen omvendt kræver, at flygtningene skal have EGU-taksten for at undgå, at virksomhederne spekulerer i den økonomiske forskel ved at ansætte flygtninge frem for danskere.
Der er også kig på, om a-kasserne kan hjælpe jobcentrene, men det kan være i konflikt med den seneste beskæftigelsesreform.
