ALK-formand: Vi er godt i gang med at finde ny topchef
Steen Riisgaard, bestyrelsesformand i allergikoncernen ALK, forventer at have fundet selskabets nye topchef inden for tre til fire måneder.
Den børsnoterede, danske allergikoncern ALK-Abelló jagter sin nye topchef globalt, og umiddelbart har det ikke haft betydning, at hele direktionen og bestyrelsen, med undtagelse af svenske Lars Holmqvist, er danske.
Det fortæller Steen Riisgard, bestyrelsesformand i ALK, til Finans umiddelbart efter allergikoncernens generalforsamling torsdag aften.


