Nyt slag til landmændene - Arla sænker mælkeafregning
Nedturen for flere tusinden danske mælkeproducenter fortsætter. Arla sænker igen mælkeafregningen, som nu rammer det laveste niveau siden efteråret 2009.
Arla sænker igen mælkeafregningen til landmændene, og prisen når dermed ned på det laveste niveau siden november 2009.
Mælkeafregningen sænkes denne gang med 7,5 øre pr. liter til 203,6 øre pr. liter.
For landmændene er der tale om katastrofalt lave priser. Allerede inden den det aktuelle fald havde 85 pct. af mælkeproducenterne underskud på driften.
»Arlas mælkepris er bestemt ikke på et niveau, som nogen ønsker sig lige nu. Vi arbejder hårdt på at begrænse den negative effekt af det hårdt pressede globale mejerimarked. Vi mener, at Arla har den rette strategi til at få os igennem det her, selv om den nuværende situation er ekstrem for alle i det globale mejerimarked,« siger Peter Giørtz-Carlsen, koncerndirektør med ansvar for Arlas forretning i Europa.
Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, har i halvandet år advaret om, at mælkeafregningen ville falde til under 2 kr.
»Og det er desværre stadig min forventning. Der er stor risiko for, at bunden ikke er nået. I Tyskland afregnes landmændene lige nu med 1 – 1,5 kr. pr. liter mælk på spotmarkedet. Traditionelt ligger afregningen i Danmark 30 – 45 øre over dette niveau, så vi kan meget vel ende med en afregning under 2 kr.,« vurderer Kjartan Poulsen.
Gennem næsten to år har prisen på mejerivarer været faldende på de globale råvarebørser, og gennemsnitspriserne på den toneangivende råvarebørs, Global Dairy Trade, er nu omkring 55 pct. lavere end i 2013 og begyndelsen af 2014.
Den første bølge af prisfald blev udløst i foråret 2014, da indkøberne fra verdens største importnation, Kina, pludselig forsvandt fra markedet. Det viste sig, at Kinas import i en periode havde været alt for stor, hvilket havde medført opbygning af enorme lagre af mejerivarer, som var indkøbt til toppriser. De kinesiske indkøbere efterlod et kæmpe tomrum på råvarebørserne, og det blev endnu større, da Rusland senere i 2014 indførte en boykot af fødevarer fra blandt andet EU. I 2013 tegnede Kina og Rusland sig for 28 pct. af importen fra verdensmarkedet, og fraværet af to så store aktører medførte voldsomme prisfald.
Nedturen accelererede yderligere i begyndelsen af 2015, da EU afskaffede de såkaldte mælkekvoter, som gennem årtier har styret og begrænset størrelsen af mælkeproduktionen i Europa.
Efter afskaffelsen af kvoterne er produktionen vokset eksplosivt i lande som Danmark, Irland og Holland, og en flodbølge af mælk vælter dermed ud i et marked, som i forvejen er presset og overforsynet. Resultatet er nye prisfald, som via mejerierne forplanter sig til landmændene i form af en lavere mælkeafregning. Beregninger fra landbrugets rådgivningscenter, Seges, viste for en måned siden, at 85 pct. af de danske mælkeproducenter kører med likviditetsunderskud. Dette tal stiger selv sagt i takt med, at mælkeprisen falder.
»Lige nu er det vanskeligt at vurdere, hvordan det globale mejerimarked vil udvikle sig i de kommende måneder. Vi leder alle efter tegn på, at markedet vender, men lige nu ser det vanskeligt ud. Jeg er ikke i tvivl om, at der er en fremtid for mælkeproduktion i Nordeuropa, hvor klimaet er ideelt til mælkeproduktion, og landmændene er dygtige og har en lang tradition for at producere kvalitetsmælk. Men lige nu er betingelserne svære. Udbud og efterspørgsel er ude af balance, og alle gør, hvad de kan for at komme igennem,« siger Peter Giørtz-Carlsen, Arla Foods.
