»Vi solgte ikke en eneste dør i otte måneder. Vi mistede hele vores egenkapital. Og der gik syv år, før vi udbetalte løn til ledelsen«

En stor, computerstyret maskine står centralt i hallerne hos Lacuna, der producerer foldedøre fra bunden af. Det lange stykke træ, som sidder i maskinen, får en ordentlig omgang fræsning og boring, mens Nellie, som maskinen er døbt, lynhurtigt skifter imellem forskellige typer værktøj for enden af robotarmen og suser frem og tilbage.

Foldedøre er glasdøre i flere fag, for eksempel fra et køkken ud til terassen, og fordi de typisk er flere meter brede, skal de produceres med meget præcise mål og tolerancer. Det er et oplagt match til produktion med robothjælp, og helt fra starten er Lacuna derfor lagt an på mest mulig automation.

Men maskiner er dyre, og bankerne er ikke meget for at låne penge ud til iværksættere til rimelige renter, lyder det fra direktør Henrik Brunsø, som ellers allerede har afsat plads til flere maskiner.

»Vi startede lige før krisen kom, og vi er gået stille og roligt fra nul til 22 ansatte, så vi har fået gang i noget nyt. Så burde vi kunne låne til finansiering af nye maskiner til måske tre procent, med pant i virksomheden. Men vi bliver dømt ude af en computer hos bankerne,« siger Henrik Brunsø.

Han startede forfra som iværksætter som 50-årig, efter at have brugt 25 år på at bygge en god forretning op omkring vandsenge sammen med sin bror med virksomheden Akva Waterbeds. Et ombygningsprojekt på huset dengang – en stor gård i Gammel Rye ved Himmelbjerget – fik ham på sporet af et marked, som trængte til forbedring. Og så tog iværksætteren over.

»Jeg havde købt foldedøre for næsten 200.000 kr. for at udbygge spisestuen og få mest mulig udsigt over lyngmarkerne. Men det var bare ikke godt nok, det jeg fik. Jeg fandt ud af, at ingen lavede foldedøre ordentligt. Det er noget, som vinduesfabrikker laver sådan lidt ved siden af, fordi det også skal være i sortimentet,« siger Henrik Brunsø.

Med Lacuna, som blev placeret op af den fynske motorvej ved Langeskov, skulle det kun handle om foldedøre, som så til gengæld skulle være verdens bedste. Men timingen i at lancere et produkt, som var dyrere end de andre, og så til gengæld skulle kunne holde meget længere, var ikke god.

»Vi var klar til at sælge fra sommeren 2008. Vi skulle ud og lave brochurer, og så gik Lehmann Brothers ned (starten på finanskrisen i september 2008, red.). Vi solgte ikke en eneste dør i otte måneder. Vi mistede hele vores egenkapital, så pengene fra mit tidligere firma blev spist op fra begyndelsen. Og der gik syv år, før vi udbetalte løn til ledelsen,« siger Henrik Brunsø, som har Lars Holm-Jørgensen som partner i Lacuna.

I dag er kampen for at etablere sig skiftet ud med et pænt overskud, og Lacuna har fået godt fat i eksportmarkederne, især i lande, hvor vejret er vådt og koldt, men også i for eksempel Tyskland. Cirka 60 procent af salget går til udlandet, og den andel skal op. Og så skal produktionen gøres mere strømlinet og automatisk, så der kan komme noget volumen og stordriftsfordele i forretningen.

Der er afsat plads i hallerne til en ny ’Nellie’ til at fræse og bore i træet til dørene, og en malerrobot står også højt på ønskelisten.

»Vi har en smal produktlinje, så det er oplagt at automatisere og få større volumen. Vores CNC-maskine erstatter nok 35 mand. Det gør det muligt at have produktionen i Danmark og ikke flytte den til Polen, som de andre i branchen. Men det er et spørgsmål om at kunne investere. En malerrobot koster halvanden million kroner, og det skal kunne betales tilbage på tre år, hvis det skal hænge sammen,« siger Lacuna-direktøren.

Og så er vi tilbage ved bankerne, som ikke rangerer højt hos Henrik Brunsø.

»Jeg er af den klare overbevisning, at bankerne har udspillet deres rolle. Har du masser af penge, kommer de med en paraply, men når du ikke har penge, kommer de og tager paraplyen fra dig. Før krisen opførte bankerne sig jo helt vanvittigt, men det var dem, som fik hjælp bagefter,« siger han.

Problemerne bunder i hans øjne også i politikere uden visioner og blik for helheden.

»Politikerne har jo et kæmpe ansvar for, at alle de penge, der blev kanaliseret over i bankerne, og som bankerne kunne låne til 0,2 pct., ikke kom de små og mellemstore virksomheder til gode. I stedet investerede bankerne i krudt og kugler eller i egne aktier. Der var ingen kontrol med det. Og så kan vi, når vi prøver at skabe noget nyt, få lov at låne til ågerrenter på otte procent,« siger Henrik Brunsø, der nu har talt sig varm.

»Bankerne lovede bod og bedring efter deres fuldstændige uansvarlighed op til finanskrisen – og nu gør de det igen med Panama-sagerne – men når Nordea melder ud, for et år siden, at det ikke er deres opgave at finansiere SMV’er op i drift igen efter krisen, så har de jo meldt sig selv ud af kampen. Og politikerne siger, at alt skal ske gennem de eksisterende banker,« siger direktøren.

En gennemgående, meget behagelig lugt af træ fylder hallerne hos Lacuna, og udover banker og politikere taler Henrik Brunsø også meget gerne om træ. Det er nemlig den helt centrale forbedring i Lacunas foldedøre i forhold til konkurrenternes: Tysk bøgetræ, varmebehandlet efter metoder, som blev kendt i vikingetiden, så det kan holde til næsten hvad som helst.

Alt skal være bedre end hos konkurrenterne, og døren må ikke begynde at binde, heller ikke efter 30 års brug. Det er bare svært at sælge et produkt til danskerne, hvis de kan finde noget, der er billigere, mener Henrik Brunsø.

»Danske forbrugere er noget helt specielt. Hvis de ser noget, som er billigt, tænker de ’nej, hvor er jeg heldig’, mens tyske forbrugere tænker ’hvad er der galt med den, siden den er så billig?’. Der er bare kulturforskel. Men jeg vil ikke lave foldedøre, der ikke virker. Så kommer kunderne jo en dag og er sure,« siger han.

Med firmaet i balance og vækst begynder satsningen på et nyt iværksætter-eventyr at tegne lyst igen for Henrik Brunsø, som kunne have fortsat med vandsengene eller have taget den med ro og gå på tidlig pension.

Nu fylder han snart 60 år, og så er det ved at blive tid til at tænke på et generationsskifte og på at samle sammen til en pension. Den oprindelige plan om at spare op i fast ejendom fik finanskrisen også sat en stopper for.

»Jeg har ti gode år tilbage, så jeg skal i gang med et generationskifte om 5-6 år. Det kan være en stor, international aktør, eller en vinduesproducent, som gerne vil kunne lave ordentlige foldedøre. Vi kigger allerede nu efter de strategiske partnere,« siger Henrik Brunsø.

Og mens en arketypisk iværksætter i dag er en ung mand eller kvinde, som kan arbejde solen sort og sove på en madras under skrivebordet de første par år, kan Lacuna-direktøren godt mærke, at det er noget andet, når man begynder at bygge noget helt nyt op som 50-årig.

»Jeg var 25 år første gang, med Akva Waterbeds. Og jeg havde glemt, hvor hårdt det var. Det var altså barskt, og jeg tænkte i mange år, om det var det værd. Jeg havde en god opsparing, som blev brugt på at starte Lacuna. Men vi nåede forbi en tærskel i 2013, hvor vi kunne sætte fuld tryk på eksporten. Og nu har vi udviklet os så meget med eksporten, at det har givet os en meget synlig succes.«