Milliarddyre kampfly helt inde på radaren hos nordsjællandsk vækstvirksomhed
Radar-producenten Weibel vil gerne vokse hurtigt på markedet for radarer til militær brug. Og her kan Danmarks indkøb af kampfly spille en vigtig rolle.
I 1987 solgte Erik Tingleff Larsen en serie særlige tracking radarer - raderer, der ikke bare kan se et objekt, men også følge dets bane. En spændende ordre for hans firma, Weibel. Ikke mindst fordi teknologien ikke var udviklet endnu.
»Han sagde ”Det her, det skal vi kunne”. Og det er firmaets DNA at løbe den teknologiske risiko,« siger Peder R. Pedersen,…

