Fortsæt til indhold

Her er de 13 vigtigste nyheder torsdag morgen

Erhverv
Finans Redaktionen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.

Lego-kongen Kjeld Kirk trækker sig - sønnen Thomas tager over. Efter 30 år i spidsen for Lego træder Kjeld Kirk Kristiansen nu tilbage og overlader det til sin søn Thomas at være familiens øverste mand i legetøjsimperiet. Dermed cementerer Lego, at virksomheden er familieejet, og at én mand fra hver generation står i spidsen.

»Jamen, det her er mit liv. Og Lego skal ikke sælges!« Eksklusivt interview: Hvis det havde stået til omverdenen, var Lego for længst solgt til anden side og var blevet indlemmet i en kapitalfond eller en stor konkurrent. Men familien stod fast og står fast: Lego bliver i familien.

Facebook vokser på mobilen og slår alle forventninger. Facebook slog analytikernes forventninger med sit kvartalsregnskab, og præsenterede samtidig en ny selskabsstruktur med en ekstra klasse aktier uden stemmeret. Samlet endte omsætningen på 5,38 mia. dollars (40 mia. kr.) mod 3,54 mia. dollars for samme periode sidste år. Dermed overstiger det hurtigtvoksende selskab analytikernes forventninger på 5,27 mia. dollars.


Ted Cruz bekræfter valg af Carly Fiorina som måske kommende vicepræsident
. Den republikanske præsidentkandidat Ted Cruz bekræfter nu, at han har udpeget den tidligere erhvervsleder Carly Fiorina som sin vicepræsidentkandidat, hvis han vinder partiets nominering. (CNN)


Sanders barberer sin kampagnestab ned
. Efter endnu en stribe nederlag ved de amerikanske primærvalg til sin rival Hillary Clinton, har Bernie Sanders nu rettet sit blik mod delstaten Californien. Han har samtidig besluttet, at det er tid til at sige farvel til flere hundrede af sine medarbejdere på tværs af landet. (New York Times)


Efter Panama-papirerne: Kommune vil give skatteål sparket
. Albertslund vil straffe virksomheder, der sender penge i skattely. Det sender et vigtigt signal, mener borgmesteren, men en skatteadvokat tvivler. (TV 2)


Nu er vejen banet for en åben kulegravning af Skat
. Skatteminister Karsten Lauritzen får nu det, han har bedt om. En konkret henvendelse fra de tidligere skattechefer, der blev sendt hjem på ubestemt tid efter afsløringen af storstilet svindel med udbytteskat. (Politiken)

Dong sætter katastrofefelt til salg. Dong opgiver at få det uheldsprægede store Hejre-felt langt ude i Nordsøen til at fungere uden hjælp udefra. Nu skal en partner ind, og den danske energikoncern Dong er klar til at sætte en stor andel af det plagede felt til salg. (Berlingske Business)

Wada-rapport udpeger Rusland som dopingverdenens sorte får. Russiske sportsudøvere topper liste over antallet af positive dopingprøver i 2014 foran Italien og Indien. (Wada)


Grovvaregigant vil belønne de dygtigste landmænd
. Vedtagelsen af den omdiskuterede landbrugspakke får nu grovvarekoncernen DLG til at revolutionere afregningssystemet for korn.


Ejer om generationsskifte i plastikvirksomhed: Det var et mareridt
. Finans Explorer: I år fejrer Claus Jensen 25-års jubilæum som ejer af virksomheden Rika Plast. Det her er fortællingen om et yderst besværligt generationsskifte, om udfordringerne med lærlinge og om, hvorfor trepartsforhandlingerne i sin nuværende form er en dårlig idé.


Dong-ledelsen skruer op for charmen og de smarte salgstricks
. Dongs regnskab for første kvartal ligner en affyringsrampe for en børsnotering, lyder meldingen. Dong-ledelsen nøjes med at konstatere, at regnskabet er godt – også hvis man vil på børsen.


Centralbank tror på den amerikanske økonomi og fastholder renten
. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve eller Fed, fastholder som ventet den lave amerikanske rente. Men bag udmeldingen gemmer der sig en optimisme omkring den amerikanske økonomi.

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.