Fortsæt til indhold

Amerikansk oliegigant inkasserer milliardtab

Erhverv
/ritzau/FINANS

Det store amerikanske olieserviceselskab Halliburton kæmper med kunder, der holder igen på pengene, og faldende oliepriser.

Olieserviceselskabet, der har hjemme i Houston, kom ud af årets første kvartal med et tab på 2,4 mia. dollar mod et underskud på 643 mio. dollar for samme periode for et år siden, skriver Bloomberg News.

Eksklusive visse poster endte den justerede indtjening per aktie renset for blandt andet udgifter i forbindelse med en skrinlagt fusion på 7 cent mod forventede 4 cent, fremgår det af et estimat indsamlet af Bloomberg News.

I kvartalet har selskabet skåret mere end 6000 job væk for at sætte omkostningerne ned. Og oveni i de hårde tider for Halliburton kommer en afblæst fusion med konkurrenten Baker Huges, som kommer til at koste Halliburton 3,5 mia. dollar eller cirka 23 mia. kr. til konkurrenten som kompensation for, at den planlagte fusion mellem de to virksomheder er opgivet.

Artiklens emner
Halliburton