Fortsæt til indhold

Genmabs Darzalex leverer varen

Biotekselskabet Genmab leverer et kvartalsregnskab, hor omsætningen stiger 59 pct. i forhold til samme periode i 2015.

Erhverv

Succesfortællingen om Genmab fortsætter. Det børsnoterede, danske biotekselskab har lagt stærkt fra land i 2016, og særligt det altafgørende kræftmiddel Darzalex leverer varen. Genmabs andel af salget, som partneren Johnson & Johnson står for, landede på 101,9 mio. $. Det medfører royaltyindtægter på 83 mio. kr.

I første kvartal omsatte det danske biotekselskab for 170 mio. kr. Det er en stigning på 59 pct. i forhold til 1. kvartal 2015, hvor selskabet omsatte for 107 mio. kr.

Resultatet faldt derimod væsentligt fra 217,3 mio. kr. i første kvartal 2015 til -11,5 i første kvartal i år. Det faldende resultat skyldes bl.a. stigende driftomkostninger fra 110 mio. kr. til 154 mio. kr.

De stigende driftomkostninger kommer fra yderligere investeringer i selskabets produktportefølje.

Samtidig faldt driftsindtægterne fra 173 mio. kr. i første kvartal 2015 til bare 16 mio. kr. i første kvartal i år.

»Nedgangen på 157 mio. kr. kunne henføres til engangstilbageførslen af finansieringsforpligtelsen for ofatumumab på 176 mio. kr. i 2015 kombineret med stigende driftsomkostninger, der delvist blev modsvaret af højere nettoomsætning,« skriver Genmab i en regnskabsmeddelelse.

Genmab nøgletal

(mio. kr.)Q1 2016Q1 2015
Omsætning170,2106,8
Driftomkostninger154110
Nettoresultat-11,5217,3
Artiklens emner
Genmab