Ny forsikringspolice dækker førerløse biler
/ritzau/FINANS
Det britiske forsikringsselskab Adrian Flux har oprettet en ny forsikringspolice, som forsikrer kunder ved ulykker, der skyldes bilens automatiske systemer.
Det skriver The Guardian.
- Vi forstår at denne førerløse police er den første af sin slags i Storbritannien - og måske i verden, siger Adrian Fluxs administrerende direktør, Gerry Bucke, til The Guardian.
Policen dækker biler, der kører automatisk. Men der forventes dog ikke, at der kommer førerløse biler til Storbritannien før 2020, så midlertidigt er forsikringen rettet mod ulykker der sker i forbindelse med automatiske parkeringer, automatiske billåse og lignende.
Gerry Bucke forventer, at forsikringspræmierne vil falde i trit med at biler i højere grad bliver automatiseret.

