Løndiskrimination eller ej? Stort set ingen kvinder klager over manglende ligeløn

Hvis mangel på ligeløn er et stort problem på det danske arbejdsmarked, er det ikke til at se på antallet af kvinder, der klager over forskelsbehandling. Siden 2000 har der kun været rejst 37 sager i Ligebehandlingsnævnet, der behandler den type sager. Det viser en gennemgang, som advokatselskabet Iuno har lavet for Finans.

Ud af de 37 har klagerne fået medhold i 17 af sagerne.

»Den begrænsede praksis på området og de endnu færre vundne sager viser, at der kun er begrænsede problemer med ligeløn i Danmark i lovens forstand,« forklarer partner i Iuno Anders Etgen Reitz.

I tillæg til de få sager har det siden 2010 været en del af LO og DA’s overenskomster, at man kan rejse sager i regi af de aftaler, hvis man som følge af sit køn bliver snydt i løn. Indtil nu har der ikke været nogle sager. For Dansk Arbejdsgiverforening peger de to tal i én retning; ligelønsproblemet er ikke så stort, som det bliver udråbt til.

»For os at se er problemet talt op til at være meget stort, men når man ser på antallet af sager, er der meget få. Vi har et af de mest lige samfund i verden, så det er efter vores opfattelse ude af trit med virkeligheden, når nogen forsøger at gøre ligelønsspørgsmålet til et kæmpe problem,« siger underdirektør i DA Steen Müntzberg.

Generelt set ligger mænds løn knap 20 pct. over kvinders, og når man skræller faktorer som uddannelse, jobtype m.v. fra, er der stadig en forskel på ca. 4-7 pct., som ikke umiddelbart kan forklares.

I LO ser man lidt anderledes på ligeløns-spørgsmålet, uanset hvad tallene fra nævnet viser.

»Vi ser det som en stor udfordring, og det vidner om, at vi endnu ikke har ligestilling på arbejdsmarkedet. Det er forskellen en meget præcis indikator på,« siger næstformand Nanna Højlund. 

Også hos Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, Kvinfo, mener forsker og historiker Jytte Larsen, at mangel på ligeløn er et problem, og hun påpeger, at de meget få sager, der har været behandlet af Ligestillingsnævnet, ikke er et udtryk for, at problemet ikke eksisterer.

»Det er et komplekst problem, der ikke kan forenkles til et spørgsmål om sager,« påpeger hun.

Hos den selvejede statsorganisation Institut for Menneskerettigheder peger teamleder Ask Hesby Krogh på, at der er et »mørketal«, fordi mange kvinder helt dropper at klage.

»Vores undersøgelse fra 2014 viser, at man orker ikke at køre ligelønssager, fordi det har konsekvenser og er svært at bevise,« siger han.

Det afviser DA.

»Der er ingen grund overhovedet til ikke at køre en sag, for det er de faglige organisationer, der fører dem, så man har organisationerne bag sig. Og selve klageadgangen er på det overenskomstdækkede område meget enkel, da vi har oprettet særlige nævn til at behandle sagerne. Desuden er der regler om almindelig beskyttelse i loven, så man må ikke sanktionere klagerne. Hvis man med så fordelagtige vilkår alligevel ikke orker at klage, bunder det måske snarere i, at man reelt har en dårlig sag,« siger Steen Müntzberg.