Erhverv

ALK-formand ser nye muligheder efter skilsmisse med Merck

»Hold da op, det var ærgerligt,« siger ALK-formand Steen Riisgaard, som dog ser en række fordele ved, at det danske vaccinefirma fremover selv skal stå for tabletsalg i USA.

Artiklens øverste billede
Steen Riisgaard er formand og fungerende adm. direktør i vaccinevirksomheden ALK.

Det er ikke kun et tab, det kan også vise sig at være en gevinst.

Sådan lyder det fra Steen Riisgaard, formand og fungerende topchef i den danske vaccinevirksomhed ALK. Meldingen kommer, efter at firmaet tirsdag er blevet droppet af den amerikanske samarbejdspartner, medicinalkæmpen Merck.

»Den umiddelbare reaktion var jo, at hold da op, det var ærgerligt,« siger Steen Riisgaard tirsdag aften i et interview med Finans.

»Men ved nærmere refleksion indeholder det også en række fordele. Først og fremmest den fordel, at vi nu selv kan sætte os for bordenden, når vi skal finde ud af, hvordan vi skal gå til markedet i Nordamerika. Hidtil var det eneste, vi kunne gøre, at sidde og komme med gode råd fra lille ALK til store Merck. Jeg vil sige, at der var ikke så meget lydhørhed der. Nu er det op til os,« siger han.

Siden 2007 har ALK med Merck haft et partnerskab, der omfatter USA, Mexico og Canada. Nu overtager ALK imidlertid rettighederne uden at skulle betale noget for dem, fremgår det af meddelelsen. Det drejer sig om tabletbaserede allergivacciner mod bl.a. græspollen- og husstøvmideallergi.

ALK lægger ikke skjul på, at det ikke er gået, som man havde håber, og formand Steen Riisgaard betegner salget som »meget skuffende«.

»Jeg er overbevist om, at der er brug for radikal kreativ nytænkning omkring, hvordan vi går til markedet i Nordamerika. Denne mulighed får vi nu,« siger han.

ALK-formanden hæfter sig ved, at virksomheden har haft fremgang i Europa.

»Vi har fundet melodien og har fået hul på bylden i Europa. Nogle af de erfaringer, selvfølgelig ikke dem alle, kan vi bruge i Nordamerika. Vi har væsentligt større tillid til egne evner nu, end da vi i 2007 indgik denne aftale,« siger Steen Riisgaard.

ALK skal nu i gang med at overveje, hvordan man skal angribe det amerikanske marked fremover.

»Her og nu har vi en amerikansk organisation, som umiddelbart vil kunne overtage den forretning, der er og køre videre med det. Det er sådan set godt nok. På længere sigt skal vi regne ud, hvordan vi skal gå til markedet i USA, og hvad det er, vi skal gøre for at få nedbrudt disse barrierer. Det skal vi altså bruge noget tid til,« siger Steen Riisgaard.

ALK omsatte sidste år for 2,6 mia. kr., heraf stod det nordamerikanske marked for 442 mio. kr.

I første halvår 2016 udgjorde indtægten fra tabletterne, som Merck stod for, i alt 49 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.