Erhverv

Din knæskade kan ende på chefens skrivebord

Detaljer kan afgøre, om arbejdsgiveren kan holdes ansvarlig for en skade, som opstår under et arbejdsrelateret sportsarrangement.

Artiklens øverste billede
Hvem skal holdes ansvarlig for dit brækkede ben, hvis det sker i et firmaarrangeret sportsløb?

Mellemledere i stramtsiddende, svedabsorberende stof, farverige løbesko og dyre pulsure er ikke noget sjældent syn på de danske arbejdspladser, hvor arrangementer baseret på firmamotion såsom DHL-løbet møder stor opbakning.

Skulle man komme galt af sted til sommerens stafetter, skal chefen dog være opmærksom på, at hun kan komme til at hænge på skaden. Det skriver Erstatningsgruppen, som er en del af Advodan, i en pressemeddelelse.

Gruppen henviser til en tidligere dom, hvor en kvindelig medarbejder vred om på anklen, mens hun deltog i løbet med sine kollegaer. Ankestyrelsen afviste at anerkende skaden som en arbejdsskade, men siden gav Retten i Sønderborg kvinden medhold.

Årsagen var, at kvindens arbejdsplads gennem flere år havde været sponsor ved løbet, samt at medarbejderne var blevet opfordret til at deltage. Dertil havde arbejdspladsen betalt for transporten og deltagelsen og havde leveret løbetøj til medarbejderne.

»Dommen er et udtryk for, at arbejdsgiverens involvering i arrangementet har betydning, når det skal vurderes, hvorvidt en skade kan kategoriseres som en arbejdsskade eller ej. Hvis en arbejdsgiver opfordrer medarbejderne til at deltage i et firmaløb, forestår koordinering og betaling af deltagelsen samt stiller løbetøj med logo til rådighed, er der en stor sandsynlighed for, at en skade vil blive kategoriseret som en arbejdsskade, som chefen dermed hænger på,« siger erstatningsadvokat Berit Møller Lenschow.

Hvis en gruppe medarbejdere derimod selv beslutter at deltage i et løb sammen, kan arbejdsgiveren ikke gøres ansvarlig.

Hvis arbejdsgiveren selv har koordineret medarbejdernes deltagelse, og hvis medarbejderne efterfølgende tager ud og spiser sammen og kommer til skade ved den lejlighed, er arbejdsgiveren som udgangspunkt også fritaget for ansvar.

»Grænsen mellem den officielle del af et arrangement og den del, hvor arbejdsgiveren ikke længere er ansvarlig, kan være svær at definere, så mit råd til arbejdsgivere er, at de – hvis de opfordrer medarbejderne til at deltage i et løb – tydeliggør, hvornår arrangementet starter og slutter« siger Berit Møller.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.