Erhverv

Streaming hiver hele det danske musikmarked op

Mens live-musikken er på tilbagetog, stormer digitalt indspillet musik og streaming frem på det danske musikmarked.

Artiklens øverste billede
Live-musik udgør stadig størstedelen af det danske musikmarked, men det er streaming, der forventes at hive markedet op i fremtiden. Foto: Thomas Borberg

Sidste år tegnede streaming sig for 85 pct. af den samlede indtægt i en musikbranche, hvor den gammeldags "fysisk" indspillede musik næsten er uddød.

Det er således streaming, som alene driver væksten på den danske scene, viser en ny undersøgelse af det samlede musikmarked fra PwC, som forventer, at streaming-andelen stiger til 97 pct. i 2020.

»Det er tydeligt, at det er den digitalt indspillede musik, der driver væksten, og særligt streaming fortsætter med at få større rodfæste hos de danske forbrugere,« siger Leif Ulbæk Jensen, partner i PwC og ekspert i underholdnings- og medieindustrien.

Siden 2011 har den totale omsætning på det danske musikmarked taget et dyk fra ca. 2,4 mia. kr. til ca. 2,3 mia. kr. i 2015.

Inden for indspillet musik lå den samlede omsætning på ca. 590 mio. kr. i 2015 - en marginal fremgang i forhold til 2014.

Men selvom tallene ikke har rykket meget på sig de seneste år, forventer PwC en markant udvikling frem mod 2020.

Således forventer PwC, at omsætningen inden for den indspillede musik stiger syv pct. årligt og lander på 850 mio. kr. i 2020.

Det samlede musikmarked må nøjes med en gennemsnitlig stigning på ca. 1,6 pct. om året til ca. 2,5 mia. kr. i 2020.

Streamingtjenester som eksempelvis Spotify har taget danskerne med storm, og derfor ser man altså de store omlægninger i måden, musikbranchen herhjemme tjener penge på.

»Hvad enten man er forbruger i USA eller Usbekistan, har man aldrig haft større indflydelse på sine egne afspilningslister, end man har i dag. Forbrugeren styrer selv sit forbrug og dermed også sine udgifter til musik via et mix af apps, streaming-tjenester, sociale medier og såkaldt OTT-tilbud, hvor man går uden om sin sædvanlige udbyder,« siger Leif Ulbæk Jensen.

Hvor streaming oplever fremgang, er live-musikken derimod en flad fornøjelse. Selvom live-scenen stadig udgør størstedelen af det danske musikmarked, er markedet mættet for live-musik, mener Leif Ulbæk Jensen.

PwC forventer faktisk, at omsætningen falder med 0,9 pct. årligt, således at omsætningen i 2020 lander på 1,6 mia. kr.

»Danmark har fortsat en meget levende musikscene med mange festivaler og enkeltstående koncerter med internationale store navne, og indenfor 14 dage kan man både opleve Bruce Springsteen og Coldplay. Til Roskilde-festivalen alene blev der solgt 100.000 billetter i år, og der blev afholdt over 184 koncerter i løbet af festivalen. Men generelt udgør live-musikken et mættet marked, som forventes at flade ud i de kommende år,« fortæller Leif Ulbæk Jensen.

Dermed kan Danmark ikke helt følge med live-musikken globale trend, som ifølge PwC vil opleve en stigning på 3 pct. årligt.

I de øvrige nordiske lande klarer markedet for live musik sig også noget bedre end i Danmark.

I Sverige kan man for eksempel se frem til en gennemsnitlig årlig vækst på knap 5 pct. frem mod 2020 inden for live-musik, og også i Norge og Tyskland forventes en positiv vækst frem mod 2020.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.