Erhverv

Uber sender selvkørende biler på gaden i USA

Den omstridte taxatjeneste Uber tager nu første skridt på vejen i at droppe chaufførerne. Selskabet sender nu en håndfuld selvkørende Volvo i drift i USA, dog stadig med et menneske bag rattet.

Artiklens øverste billede
Ubers topchef Travis Kalanick har i årevis satset på selvkørende teknologi, både gennem partnerskaber med Volvo og andre bilfirmaer, og ved selv at opbygge et forskningscenter og opkøbe firmaer på området.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Uber-bossen Travis Kalanick gerne ville kunne sige farvel og tak til de nu over én million chauffører, der i dag kører for Uber-tjenesten. Og nu tager han første trin på vejen til at lade bilerne køre helt selv.

Inden udgangen af august vil de første selvkørende Volvo XC 90 være rullet ud i Pittsburgh, hvor Uber har koncentreret sit arbejde med selvkørende biler. Og dermed overhaler Uber med ét ryk andre selskaber, som ellers har satset hårdt på selvkørende biler - for eksempel Google og Tesla. Det skriver Bloomberg.

Bilerne vil indgå som en del af Ubers sædvanlige flåde af 'normale' biler, så man som Uber-bruger ikke ved, om man får en selvkørende bil eller en chauffør med hænderne på rattet. Til gengæld bliver turen gratis, hvis det er en af testprojektets Volvo’er, der dukker op.

De selvkørende biler vil dog rumme ikke bare ét, men to mennesker af kød og blod, når de kører rundt og samler passagerer op – ikke mindst fordi det slet ikke er lovligt at lade biler køre rundt helt selv i USA.

Det bliver Volvoer af denne slags, der skal køre Uber-passagerer rundt uden - alt for meget - menneskehjælp. De selvkørende biler har dog monteret en stribe kameraer og sensorer på taget og bliver nemme at spotte.

I førersædet sidder en 'sikkerheds-chauffør', som er en del af projektet og er trænet til at gribe ind, hvis automatikken ikke kan håndtere en situation. Ved siden af, i passagersædet foran, sidder en observatør, som skal tage noter om turene, så erfaringerne kan blive brugt til at forbedre systemet. De menneskelige indtryk bliver suppleret af alle de mange data fra bilens kameraer, laser-baserede radar, GPS-modtager og andre sensorer og systemer i bilen.

Den selvkørende automatik er da heller ikke god nok til at styre bilen hele vejen rundt i byen endnu. Nogle gange får sikkerheds-chaufføren besked om at overtage rat og pedaler, for eksempel hver gang bilen skal krydse en bro, som der er 500 af i Pittsburgh.

Men de passagerer, der sætter sig ind på bagsædet, skal ikke forvente en spændende snak om teknologien bag, eller om vind og vejr. Konceptet er, at passagererne ikke må tale med de ansatte, fordi vi som samfund skal vænne os til tanken om selvkørende biler, forklarer Travis Kalanick.

Når alle problemer en gang i fremtiden er løst, og bilerne vitterligt kan køre helt selv under alle forhold, vil det for alvor sende rystelser gennem branchen, mener Ubers direktør. Han forudser, at en selvkørende Uber-taxa uden chauffør vil blive billigere samlet set, end hvis man kører rundt i sin egen bil.

Hvor mange biler, der bliver sendt ud i daglig drift, har Uber ikke oplyst, men indtil videre har Volvo leveret »en håndfuld« biler til Uber og skal samlet levere hundrede biler inden årets udgang.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.