Erhverv

Stenrige Falck-bosser har skåret 445 mio. kr. af deres formue

Falcks to topchefer var tæt på at eje aktier for en milliard kroner. Det har et enkelt år lavet gevaldigt om på.

Artiklens øverste billede
Koncernchef i Falck, Allan Søgaard Larsen, må sammen med vicekoncernchef Morten R. Pedersen notere et kæmpe tab.

To af Danmarks mest velhavende direktører har i al ubemærkethed måttet skære over 400 mio. kr. af deres formue.

Det drejer sig om de to Falck-bosser Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen, der sidder på hhv. 6,15 pct. og 4,1 pct. af aktierne i verdens største internationale ambulanceoperatør.

Flere år med høj vækst fik ellers de to direktørers formue til at nærme sig milliardklassen. Men nu har koncernchef Allan Søgaard Larsen og vicekoncernchef Morten R. Pedersen nedskrevet værdien af deres aktier i Falck med 445 mio. kr.

Det fremgår af regnskabet fra deres fælles selskab, Liberatio.

Egenkapitalen i selskabet er styrtdykket fra 911 mio. kr. til 565 mio. kr. Værdien af selskabet afspejler værdien af Falck-koncernen, forklarer Allan Søgaard Larsen.

»I 2014 blev værdien af Falck-aktierne i Liberatio fastsat i forlængelse af prisen på aktien i forbindelse med en række handler med aktien. Som følge af at der siden ikke har været tilsvarende større handler og som følge af Falcks resultater i 2015, har Liberatio valgt en mere konservativ tilgang til værdiansættelsen,« skriver Allan Søgaard Larsen i en mail til Finans.

Han ønsker ikke at kommentere regnskabet yderligere.

Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen lagde grundstenen til deres formue i 2005, da Falck blev overtaget af kapitalfonden Nordic Capital. Den nye ejer ønskede, at de to direktører fortsatte med at lede virksomheden og tilbød dem derfor at købe sig ind i Falck.

Knap 10,5 mio. kr. købte de to direktører aktier og warrants for. Det skulle vise sig at blive deres livs investering.

I årene efter voksede Falck sig fra at være en dansk virksomhed til en global kæmpekoncern. Det smittede af på Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen, hvis fælles formue voksede til næsten en mia. kr.

Den store vækst i Falck fik i 2010 Lundbeckfonden til at købe en stor del af aktierne i redningsselskabet. Få måneder senere gik fonden sammen med de to direktører og Lego-familiens investeringsselskab, Kirkbi, om at købe kapitalfonden Nordic Capital ud.

I samme ombæring fik Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen over 300 mio. kr. kontant for at skrive under på et nyt aktieprogram, der bandt dem til virksomheden.

Når de to rigmænd nu har måttet barbere en stor luns af deres formue, skyldes det ikke mindst det regnskab, som Falck fremlagde for 2015. Selvom omsætningen i året steg med ni pct., kom Falck ud med et underskud på over en halv mia. kr.

Forklaringen var massive nedskrivninger i den del af koncernen, der uddanner og træner offshoremedarbejdere, og som er hårdt ramt af krisen i olie- og gasindustrien.

Markedsværdien af Falck er svær at fastsætte, da koncernen ikke er børsnoteret. Men Allan Søgaard Larsen har tidligere forklaret til Berlingske, at der er taget udgangspunkt i en aktiepost, som Tryghedsgruppen købte i maj 2014.

Udover aktier ejer Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen også et betydeligt antal warrants, der giver dem mulighed for at købe yderligere aktier i Falck til en fastsat kurs.

De to direktører har løbende finansieret køb af Falck-aktier ved at låne 300 mio. kr. i banken.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.