Ny forskning hylder tang som profitabel helsekost
De videnskabelige besyngelser af tangs kvaliteter kan booste markedsføringen af de brune havplanter.
Spørger man de rette folk, er der ikke det, tang ikke kan. Det mener seniorforsker på Teknologisk Institut, Lone Berg. Hun er en del af et voksende forskerkorps, som har sat de marine makroalger under luppen for at undersøge deres kvaliteter som menneskefoder.
»Makroalger har måske ikke de store mængder Omega 3, som man typisk går efter. Til gengæld har de en masse næringsstoffer, som mere og mere forskning tyder på er rigtig sundt for vores tarmflora. Det er meget nyt, så det er svært at sætte to streger under resultaterne, men der er meget, der peger i retning af, at det har en god effekt for tarmene,« siger hun.
Tidligere på året udgav FN’s Food and Agriculture Organisation (FAO) en rapport, som viser, at kultiveringen af havplanter - hovedparten tang - i 2014 nåede op på 27,3 mio. tons. En våd, brunlig bunke med en anslået værdi af 5,6 mia. dollars. Og den økonomiske interesse for de næringsholdige planter er støt stigende, også herhjemme.
»Tangdyrkning er noget, man prøver at gøre mere og mere rentabelt. Ikke kun i Danmark, men i hele Nordeuropa, som er gået sammen i flere projekter. Lige nu kører tre internationale projekter, hvor man kigger på tangdyrkning,« siger Lone Berg.
Jens Kjerulf, professor på DTU Aqua, bakker op om, at de mange positive aspekter ved tangdyrkning giver produktet et særligt markedsføringspotentiale.
»Det er en vigtig del af produktets profil, at det er sundt og bæredygtigt,« siger han.
Med mere end 7.000 km. kystlinje, tilgroet med blære- og sukkertang, synes Danmark da også at have alle forudsætninger for at gøre sig gældende på markedet. Jens Kjerulf advarer dog imod at drive rovdrift på plantens naturlige miljø:
»I Europa i dag er meget af den tang, der spises, fisket i vilde bestande. Frankrig og Irland høster på vilde bestande. Det vil ikke være en farbar vej i Danmark, for det er ikke bæredygtigt nok,« siger han.