Erhverv

Nye ejere af miljøkoncern er klar til flere opkøb

Ejerne af DSV Miljø-koncernen, tidligere EQT-partner Peter Korsholm og tidligere DLH-direktør Kent Arentoft, har solgt fra og købt til i det seneste regnskabsår, som fremviser sorte tal på bundlinjen. Yderligere opkøb kan komme på tale.

Artiklens øverste billede
DSV Miljø-koncernen, som bl.a. har datterselskabet Nymølle Stenindustrier, er kommet ud af sit seneste regnskabsår med en lidt lavere omsætning, men et højere årsresultat. Arkivfoto: Peter Elmholt

Om få år skal virksomhederne i DSV Miljø-koncernen have betydeligt mere fart på, og et af værktøjerne kan være opkøb.

De nye ejere af koncernen, Peter Korsholm, tidligere partner i kapitalfonden EQT, og Kent Arentoft, forhenværende adm. direktør i trækoncernen DLH, har i det skæve regnskabsår 2015/16 både solgt fra og købt til, og de afviser ikke, at nye opkøb kan komme på tale.

»Vi har ikke umiddelbart nogen aktiviteter, vi kunne forestille os at afhænde, men vi kunne sagtens se, at der kunne være nogle områder, hvor vi kunne købe nogle aktiviteter til,« siger Peter Korsholm.

Han overtog sammen med Kent Arentoft koncernen, som bl.a. beskæftiger sig med råstoffer, transport og rensning af jord, for halvandet år siden. De blev ejere umiddelbart efter, at kapitalfonden Triton solgte virksomheden til en række af virksomhedens kreditorer for en krone bag om ryggen på småaktionærerne, som derefter hev aktørerne i voldgiftsretten. Striden, som de to nye ejere ikke er en del af, er endnu ikke afgjort.

Peter Korsholm fortæller, at eventuelle opkøbsemner med stor sandsynlig vil ligge i de lande, koncernen allerede er aktiv i - nemlig Danmark og Sverige, og være virksomheder, der kan styrke de eksisterende forretninger.

»Det er ikke sådan, at vi har specifikke planer, men der opstod en god mulighed med Svensk Logistikpartner, og hvis der kommer tilsvarende muligheder, vil vi kigge på det,« siger han.

Samtidig med at koncernen er blevet en svensk virksomhed større i 2015/16-regnskabsåret, har den også frasolgt renovationsaktiviteter til affaldsgiganten Marius Pedersen.

»Vi besluttede, at vi ikke skulle være inden for det område fremadrettet. Vi vil hellere fokusere vores kræfter på vores øvrige aktiviteter,« siger Peter Korsholm.

De to ejere valgte efter overtagelsen at skrotte koncerntankegangen for i stedet at fokusere på virksomhederne hver for sig, og den strategi fortsætter de med, da de mener, at den ser ud til at være den rigtige.

Omsætningen landede på 3,6 mia. kr. i 2015/16, mens resultatet før skat endte på 92 mio. kr. Det er betydeligt bedre end året før, som bød på et underskud før skat på 327 mio. kr., som primært skyldes en stor nedskrivning af goodwill.

Forventingen er, at virksomheden er styrket markant og har en øget indtjening inden for 2-4 år. Præcis hvilke mål ejerne har for DSV Miljø-koncernen, ønsker Peter Korsholm ikke at afsløre.

Regnskabstal for DSV Miljø Holding:

I mio. kr. 2013/14 2014/15 2015/16
Omsætning 3.767 3.610 3.558
Primært driftsresultat (EBIT) 154 -191 158
Resultat før skat 28 -327 92
Resultat efter skat -2 -351 61
Overskudsgrad i pct. 4,1 negativ 4,4
Antal medarbejdere 855 856 772

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.