Fortsæt til indhold

Star Tour skifter navn

Rejsebureauet ændrer strategi - og skal have nyt navn.

Erhverv
Finans

Gennem de seneste år har rejsebureauet Star Tour haft faldende omsætning og små overskudsgrader på de klassiske rejseprodukter. Derfor satser man nu på nye typer af produkter og skifter navn til TUI. Det skriver Børsen.

Navneskiftet kommer fordi, det tyske moderselskab TUI Group ønsker at samle alle 200 datterselskaber under det samme brand.

TUI mener, at rejsemarkedet er presset på priserne af bookingportaler som Hotels.com og Booking.com. Derfor iværksætter rejsebureauet nu en strategi om at sælge overnatninger på unikke hoteller, der ikke kommer til salg på hotelportalerne.

Det sker med koncepter som særlige kærlighedshoteller for par, Sensimar og Magic Life, der er en hotelkæde baseret på aktiv ferie, skriver Børsen.

Målet er, at omsætningen skal vokse med 10-15 pct. om året. Det skal blandt andet ske ved at åbne 60 nye hoteller over de kommende fire år.

Derudover har man fået øjnene op for krydstogter, hvor man ønsker at erobre en markedsandel på 25 pct. mod i dag 5 pct.

»Jeg har ikke set nogen rejsebureauer have den indtjeningsmargin, som man arbejder med i krydstogtdrift,« siger landechef Gorm Pedersen til Børsen.

Artiklens emner
Star Tour
TUI