Fortsæt til indhold

Cover-ejer dropper måneds-magasin - 10 ansatte afskediges

Det er ikke længere en tilfredsstillende rentebabel forretning at udgive Cover som månedsudgivelse, siger ejer.

Erhverv
CHRISTIAN CARLSEN, Mediawatch

Efter 12 år dropper Malling Publications fra december i år at udgive modemagasinet Cover som et månedsmagasin. I stedet vil magasinet blive udgivet som et halvårligt printmagasin, som skal være internationalt, skriver Børsen.

"Månedsmagasinet som form er begyndt at miste sin relevans, og jeg har ikke tænkt mig at blive irrelevant," siger Malene Malling, ejer af Malling Publications, til Børsen.

Kursskiftet betyder, at ti ansatte afskediges, fortæller hun til Børsen.

Lukningen af månedsudgivelsen skyldes bl.a., at det ikke er en tilfredsstillende rentebabel forretning, og at mediebilledet har ændret sig markant de seneste år.

Efter et milionunderskud i 2014 landede Malling Publications et plus på en kvart million i 2015. Egenkapitalen er dog efter et underskud på næsten 4 mio. kr. i 2014 i minus på 1,25 mio. kr.

Artiklens emner
Malling Publications
Malene Malling