Fortsæt til indhold

Mazda har fejllakeret 2 millioner biler

1,8 mio. biler solgt uden for Japan er udsat for rust på grund af lakfejl, meddeler Mazda.

Erhverv
Ritzau/AFP

Mazda tilbagekalder 2,2 mio. biler på grund af en lakeringsfejl, der kan medføre rust. Seks modeller fra den japanske virksomhed er omfattet.

1,8 mio. af bilerne er solgt uden for Japan, oplyser en talskvinde fra Mazda. 400.000 er solgt i bilproducentens hjemland.

Blandt de modeller, der er omfattet af tilbagekaldelsen, er de populære CX-3 og CX-5. Det fremgår ikke, om biler solgt i Danmark også tilbagekaldes.

Fejlen er ufarlig, hvad angår sikkerhed. Ifølge Mazda handler det om fejlagtig påføring af maling på bagklappen.

Mazda tilbagekalder også 117.000 andre biler, dog kun i Japan, på grund af fejl i en dieselmotor.

Artiklens emner
Mazda