Velkommen til Strøget i København: En gade fyldt med gøgl, tis, affald og opgivende butiksejere

I en lille underjordisk lomme under Strøgets catwalk ligger lageret til The Danish Pipe Shop. Langs væggene løber rækker af rektangulære og cylinderformede tobaksæsker; stakket, pakket og klar til at blive solgt.

Det var hernede på det kølige gulv, indhyllet i et sødligt duftende røgtæppe, at butikkens nuværende chef, Nikolaj Liberoth Nielsen, som barn byggede borge af tomme pibeæsker.

Men tingene har ændret sig siden dengang for 45 år siden, hvor man var på fornavn med gadebetjentene, og hvor de omkringliggende værtshuse tog ansvar for gadens vedligehold, fortæller han. Strøget har ligesom skiftet karakter, og »anarki er nok mit bedste ord for, hvad der sker herinde for tiden,« fortsætter han.

Flere medier kunne i sidste uge berette om, hvordan affald i gaden, bestjålne kunder og grupper af hjemløse, der tager ophold foran facaden i Frederiksberggade 36 har gjort det til en kamp at tiltrække seriøse pibe-entusiaster anno 2016, og at butikken pr. 1. oktober flytter væk fra Strøget.

Selvom det næppe markerer en større erhvervsmigration, er den 45-årige pibesælger langt fra den eneste, som har bemærket forandringerne i den 1,14 km. lange købmandsåre midt i København. En række erhvervsdrivende udtrykker til Finans et ønske om et renere strøg.

»Det største problem herinde er, at der for meget gedemarked. Det er selvfølgelig helt afgørende, at der også er gadehandlere og der er gadesangere, for det skaber en levende by. Det er også det, de savner ude på Fisketorvet og Field’s. Det skal bare også være under ordentlige forhold,« siger Mads Nørgaard, designer og indehaver af modeforretningen Nørgaard på Strøget, og fortsætter:

»Vi er flere, der synes, at Strøget skal være pænere, end det er nu.«

Renhold var også en vigtig faktor, da han sidste år gik med i en arbejdsgruppe i interesseorganisationen Kbh K – Commerce and Culture om udarbejdelsen af rapporten ”Idékatalog for Strøget”, som i øjeblikket ligger på forhandlingsbordet på København Rådhus til budgetforhandling 2017.

Om motivationen bag rapportens tilblivelse siger Kbh K’s sekretariatsleder Maria Auchenberg:

»Strøget er jo en turistattraktion på lige fod med Tivoli og Den Lille Havfrue. Vi har faktisk endnu flere besøgende på årsbasis, så vi synes også, det er på tide, der kommer et fokus på Strøgets udvikling og udtryk.«

Hun fremhæver især håndtering af affald, som noget af det, der kan kompromittere gadens udtryk. Derfor indeholder rapporten, som også fik bevilget støtte af Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, et forslag om at anlægge et underjordisk affaldssystem som på Nyhavn.

Bianka Saarnak, centerchef for byens drift hos Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, siger, at det er en mulighed, der bliver kigget på.

Hun tilføjer, at kommunen, som et led i kampagnen Ren Kærlighed til København, forsøger at indgå en række partnerskaber om renhold med de erhvervsdrivende.

»Der er vi i dialog med både 7-Eleven og McDonald's for at få afstemt, hvad er deres opgave, og hvad er vores. Men der er da ingen tvivl om, at jo flere der kan hjælpe til om det fælles ansvar, jo længere kommer vi.«

Men ifølge Mads Nørgaard har de private forretningsdrivende gentagne gange bevist, at deres separate interesser gør, at mange nøjes med at feje for egen dør. Initiativet må derfor komme fra kommunen:

»Hvis kommunen gerne vil have en pæn by, hvor der kommer turister, så bliver de nødt til at hjælpe os private erhvervsdrivende med at holde gaden, for det kan vi ikke klare selv,« siger han.

Et højere niveau

På en af de varme sensommerdage, som ifølge tal fra Visit Denmark snildt kan generere op mod 80.000 passagerer i gaden – mange af dem turister – er Torkild Enevoldsen, indehaver af Børnenes Butik, i færd med at aflæsse nogle varer. 

»Strøget er nødt til at holde et højere niveau end alle andre gader. Det indtryk, vi kan give turister, er et billede på resten af byen. Mange er her kun i kort tid og ser måske ikke så meget andet. Men hvis Strøget skal vise format, så nytter det ikke noget, at det flyder med affald og hjemløse,« siger han.

For at demonstrere sin pointe tjatter han med foden til en henkastet juice-brik.

Byplanlægger og Strøget-ekspert Jan Gehl bakker op om, at når det kommer til renlighed, skal Strøget holde et højere niveau end resten af byen:

»Instinktivt vil man passe særlig godt på, at der ikke bliver smidt pizzabakker på Amalienborg Slotsplads, på Christiansborg Slotsplads eller på Strøget, som alle er nogle ikoniske byrum i København. De er med til at repræsentere Danmark som nation og skal være med til at vise flaget. Derfor er jeg enig med dem, som siger, at det skal være ekstra pænt der, hvor de fleste kommer,« siger han.

Han tilføjer, at de verserende stridigheder på Strøget er affødt af gadens egen succes. Det store antal mennesker, som, siden opførelsen i 1962, dagligt promenerer ned gennem den 10 meter brede handelsgade, tiltrækker automatisk mængder af affald og folk med særlige talenter og lange fingre. Sådan pendulerer problemerne frem og tilbage:

»Det svinger hele tiden på den måde, at nogle ting udvikler sig og så klager beboerne eller butikkerne, og så må kommunen eller politiet gå ind og regulere adfærden, så man kommer tilbage på et acceptabelt niveau igen. Tre måneder efter er det måske et andet problem, der har taget overhånd. Sådan er et levende miljø. Sådan er også Zoologisk Have,« siger Jan Gehl.