Kludrede skatteregler spænder ben for sundheden på arbejdspladsen
Når virksomheder vil gøre deres medarbejdere sundere, skal staten have en bid af kagen. Det sætter en kæp i hjulet for virksomhedernes arbejde med sundhed på arbejdspladsen.
Danske virksomheder har de seneste år for alvor fået øjnene op for, at fællesmotion, sund kost og sundhedsrådgivning kan sende sygefraværet ned og produktiviteten op.
Men uklare og firkantede regler for, hvornår en sundhedsydelse til medarbejderne er skattepligtig, bremser virksomhedernes arbejde med at gøre medarbejderne sundere i krop og sjæl.
Det mener brancheorganisationen Dansk Erhverv samt Falck Healthcare, der leverer sundhedsordninger til over to millioner personer i Norden.
»Det giver ingen mening, at nogle ydelser som f.eks. hjælp til rygestop er skattefrit, mens forebyggende indsatser som kostvejledning, motionsprogrammer og hjælp mod stress ikke er. Det er ikke gennemtænkt, og det kan få virksomhederne til at fravælge nogle vigtige sundhedsindsatser på arbejdspladsen,« siger sundhedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv Katrina Feilberg.
God fysisk og mental sundhed skaber højere produktivitet og trivsel i virksomhederne, så det er uforståeligt at beskatte det.
Ved årsskiftet 2012 skærpede Folketinget reglerne for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, så de som udgangspunkt er skattepligtige for medarbejderne.
Ifølge reglerne skelnes der mellem, om en sundhedsydelse er arbejdsrelateret eller tilhører privatlivet. Det betyder f.eks., at behandling af en arbejdsskade, vaccination eller alkoholafvænning er skattefri, mens komplikationer ved stress, graviditet, overvægt eller generelt dårlig livsstil anses for privat og er derfor skattepligtige.
»God fysisk og mental sundhed skaber højere produktivitet og trivsel i virksomhederne, så det er uforståeligt at beskatte det. Det er en gråzone, fordi overvægt og stress ikke entydigt kan siges at være privat. Det har lige så stor indflydelse på arbejdslivet,« siger Katrina Feilberg.
Stramningerne af reglerne har dog ikke fået virksomhederne til at fravælge sundhedsordninger og -forsikringer, men mange fravælger de dele, hvor deres medarbejdere bliver beskattet, fortæller adm. direktør i Falck Healthcare, Thomas Kirk Vilsbøll.
»Det er paradoksalt, at en arbejdsgiver betaler for en sundhedsydelse, som en medarbejder derefter bliver beskattet af. Det er som at give en gave, som modtageren skal betale halvdelen af. Man må forstå, at livsstil og sundhed betyder meget for virksomhederne i dag, fordi det både er en del af deres image og forbedrer produktiviteten,« siger han.
Men er det ikke netop i din interesse at få lempet skattereglerne, så I kan sælge flere sundhedsordninger?
»Vi vil selvfølgelig gerne sælge sundhedsordninger, men hvis man ser på det større perspektiv, modarbejder skattereglerne den måde, moderne virksomheder arbejder med sundhed. De tænker ikke kun på arbejdsskader, men på de ansattes generelle sundhedstilstand.«
Som del af overenskomsten er over tre millioner danskere omfattet af en privat sundhedsforsikring, som er skattefri, så længe skaden er sket i en arbejdssituation. Men hvis man f.eks. brækker anklen uden for arbejdstid, bliver man beskattet af en evt. ydelse fra forsikringen.
I mange virksomheder er interessen for at se på de ansattes sundhed som en helhed imidlertid blevet en del af kulturen. Det handler ikke længere kun om arbejdsskader, men lige så vel om medarbejdernes vægt, kost, søvnvaner, fysiske aktivitet og mentale sundhed. Men hvis en medarbejder har problemer af den art, og arbejdsgiveren tilbyder en hjælp, skal der betales skat af hele ydelsen.
»Vi oplever, at virksomheder efterspørger mere omfattende sundhedsordninger. Men når de hører, at løsningen vil være skattepligtig for medarbejderne, springer mange fra,« siger Thomas Kirk Vilsbøll.
Det er som at give en gave, som modtageren skal betale halvdelen af.
Ifølge tal fra Skatteministeriet har skattefradraget på sundhedsydelser årligt kostet statskassen omkring 460 mio. kr., indtil reglerne blev ændret i 2012.
Men spøger man professor Karen Søgaard ved Institut for Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet på SDU vil en genindførelse af skattefradraget være en god investering for staten. Både i forhold til folkesundheden og øget produktivitet på arbejdsmarkedet.
»Forskningen kan dokumentere, at det direkte gavner virksomhedernes bundlinje at arbejde struktureret med sundhed. Ikke nok med at sygefraværet kan falde, men kvalitet af det udførte arbejde kan også blive større,« siger Karen Søgaard.
Skatten lægger op til, at sundhedsydelser er et frynsegode. Men det er håbløst forældet at tænke sådan.
Hun kalder det »håbløst«, at staten beskatter virksomheders sundhedstilbud, hvis de ikke direkte er arbejdsrelateret.
»Skatten lægger op til, at sundhedsydelser er et frynsegode. Men det er håbløst forældet at tænke sådan. For virksomhederne er det lige meget, om en skade eller sygdom skyldes arbejdet eller privatlivet. Så hvorfor beskatte arbejdspladsernes del af kampen for at forbedre folkesundheden? Det er et arbejde, der potentielt kan sænke de offentlige sundhedsudgifter,« siger Karen Søgaard.
Venstres skatteordfører, Louise Schalck Elholm, forstår kritikken af skatten på sundhedsydelser, men fortæller, at det er ikke på regeringens prioritetsliste i 2016.
»Beskatningen blev indført under den tidligere regering, og det var ikke med vores gode vilje. Jeg forstår, at det kan være en bremseklods for sundheden på arbejdspladserne, men det koster samtidig penge at fjerne skatten igen. Lige nu prioriterer vi vækst og beskæftigelse med 2025-planen, men det er en problemstilling, som vi meget vel vil tage op på et tidspunkt,« siger hun.