• Opdateret 22/09/2016 kl. 10:00
Erhverv

Kendt dansk oliefirma dømt i bedragerisag

Dansk bunkerleverandør skal betale 10 mio. kr. i bøde. Ledende person skal i fængsel i 3,5 år. Dommen bliver anket, oplyser forsvarsadvokat.

Artiklens øverste billede
Et kendt dansk oliefirma er tiltalt for at have bedraget en kunde for millioner ved at levere mindre mængder skibsbrændstof end faktureret.

En kendt dansk olievirksomhed beskyttet af navneforbud er ved retten i Kolding torsdag morgen blevet skyldig i bedrageri mod en af sine kunder, malaysiske Pacific Inter-Link.

Samtidig er er den ene af to ligeledes navnebeskyttede topfolk fundet skyldig, mens den anden er frikendt.

Straffen lyder på 10 mio. kr. i bøde til virksomheden, mens den dømte ledelsesperson skal 3 år og seks måneder i fængsel. Han er endvidere fradømt retten til at være leder af et selskab i Danmark eller i udlandet og til at beskæftige sig erhvervsmæssigt med oliehandel i fem år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Retten i Kolding, der afsagde dom uden et egentligt retsmøde, hvorfor sagens parter har modtaget dommen per email.

»Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at sagen drejer sig om bedrageri til i alt 24.348.689 kr., som er begået over en periode på næsten 3 år og har haft en systematisk og professionel karakter med involvering af medskyldige i udlandet,« hedder det i dommerens begrundelse.

Anklager hos bagmandspolitiet Knud Damgaard Kiesbye siger:

»Direktørerne og virksomheden har haft et omfattende og udspekuleret setup for at kunne bedrage kunden for millioner. Det er særligt groft, fordi det har været så systematisk. Derfor er jeg også godt tilfreds med dommen, som samtidig sender et klart signal til erhvervslivet om, at der bliver set strengt på urent trav.«

Selskabets advokat, Jacob Skude Rasmussen, oplyser, at dommen vil blive anket:

»Vi er meget overraskede og helt uforstående over for dommen. Vi mener, at vi har tilbagevist anklagerne punkt for punkt, og vi kan ikke se at der er beviser, som kan føre til denne afgørelse. Derfor har vi naturligvis besluttet at anke byrettens afgørelse på stedet,« siger han.

Bagmandspolitiet rejste tiltale i december for systematisk bedrageri for 24 mio. kr. i perioden 2010-2013.

Olievirksomheden har specialiseret sig i handel med skibsbrændstof, såkaldte bunkers, og tiltalen gik på, at firmaet fakturerede Pacific Inter-Link for mere brændstof, end der reelt blev leveret.

Det var Pacific Inter-Link, der selv anmeldte sagen til bagmandspolitiet i marts 2014, da man undrede sig over en dårlig brændstoføkonomi på to skibe, som fik leveret brændstof fra det danske firma.

Senere trak kunden anmeldelsen tilbage igen som led i et forlig, men da havde bagmandspolitiet allerede gennemført ransagninger og fundet materiale, som i bagmandspolitiets optik var tilstrækkeligt belastende til at fortsætte efterforskningen uden et egentligt offer.

Den frikendte persons advokat, Hanne Rahbek, har ingen kommentarer.

Byretten har besluttet at opretholde navneforbuddet i sagen, indtil der er faldet endelig dom.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.